Menu

A SEJER 5.000 MIER

Dengang verden var en anden. En slægtsgård var kommet på tvangsauktion og naboerne var mødt frem for at byde. Auktionsholderen bød velkommen og auktionen begyndte. Flere gange kom der et forsigtigt bud fra én af naboerne. A sejer 5.000 mier lød det en nyligt ankommen; en ældre forslidt mand i daglig tøj og halvlæder træsko. Nok et forsigtigt fra én af naboerne og endnu engang: ”A sejer 5.000 mier”. Det gentog sig nogle gange og auktionsholderen siger til den ældre forslidte mand: ”Sig mig engang; De står der og byder; er De i grunden klar over at der skal penge til”.

Resolut sprang den ældre mand op til auktionsholderen og smed et bundt pengesedler på bordet, og er der ikke nok, så er der flere her, hvorpå han fremdrog tre sparekassebøger.

Auktionsholderen fik travlt. Første, anden og tredje, auktionen er hævet, tak for i dag.

, og så kan De skrive den unge mand der for gården, thi det er min brorsøn og min brors gård der lige er blevet solgt.

Den ældre mand udvandrede i sine unge dage til Amerika og ad omveje havde han hørt hvordan det stod til derhjemme. Det var gået han godt i Amerika og han nåede lige tidsnok hjem, hvor auktionen allerede var i gang.

, og således kunne de atter fejre jul i det gamle hjem ude på marken.

(En genfortælling fra min far fra farfars tid).

GRUK - SLÆGTSBOG 

Enkelte af den kontaktede slægt har undladt at bidrage med oplysninger om deres familie og selvom jeg ihærdig og efter bedste evne har forsøgt at få så meget med som muligt vil der forekomme huller og manglende oplysninger om familiemedlemmer, navne, datoer osv.

Nogle af mine oplysninger frem til ca. 1960 stammer fra kirkebøger men noget er også fundet i f.eks. bøger med biografier, avisartikler osv.

Denne hjemmeside må og skal ikke betragtes som en færdig slægtsbog. Der er blot nogle oplysninger som er med til identificere os og føre os videre ud i nogle af de forskellige grene i vores slægt. Der vil aldrig blive lagt en komplet slægtsbog ud på min hjemmeside eller andre steder på Internet og de fleste nyere datoer og billeder af nulevende bliver ikke vist her. 

Jeg har mødt mange i vores slægt og fået en hyggelig sludder med. Vi har talt om mange ting  og umuligt at tage alt med bogen. Det er de gode historier og overleveringer vi skal bevare for eftertiden.

Det jeg havde håbet fuldendt bliver aldrig komplet, men jeg har gjort et hæderligt forsøg og er kommet langt hen ad vejen. Mange brikker er kommet på plads i puslespillet som danner grundlag for vore forfædres dygtighed og fremgang, generation efter generation.

Fra den simple bondestand og til det mange er i dag. Vi kan være taknemmelige og stolte af vore forfædre og deres slidsomme arbejde. Uden dem var vi INTET.

Sammenhold, udholdenhed, nøjsomhed og hjælpsomhed var nogle af ingredienserne. Krig, pest, sygdom og elendighed har sat deres spor og lagt landsbyer øde.

Slægt har fulgt slægtens gang og de har bygget på tomterne af det de havde skabt og startet på ny. De har ryddet heden og de har skabt grobund for frodig vækst, såvel på marken og for familien.

De, vore forfædre, sønner og døtre, deres slægt; thi de fortjener at blive husket for deres ihærdighed. Trods regn, slud og sne, frost, kulde og blæst, nød og elendighed var det for nogen en kamp om overlevelse.

Lad os værne om de ting de skabte og give vor viden videre til kommende generationer. Moderne globale verdensborgere af i dag lader sig ikke måle med tidligere tiders primitive landsbysamfund, med samhørighed, samdrægtighed og symbiose i én stor forening som er vigtige ingredienser i vort samfund. Både dengang og nu, og uanset hvor vi bor og hvem vi er. Uden det går vi til grunde.

Rige skal gå imod rige og folk imod folk, men lad os vandre frem mod imødekommenhed og forståelse.
Lad os i fællesskab bevare den verden vi er sat til at passe, i stedet for at ødelægge den. Da er livet ej forgæves.

Mine forældre var nøjsomme og satte tæring efter næring. De satte en ære i at klare sig selv og lå aldrig samfundet til byrde. De betalte enhver sit og lærte os ærlighed, retskaffenhed og sparsommelighed.

Opvæksten på vores lille landejendom var sparsommelighed som var nødvendig for at overleve. Min ødselhed har jeg bestemt ikke lært hjemmefra.

Nu er mine forældre og søskende borte. Jeg fik ingen kone og børn, men jeg har genet i mig. Den nærmeste familie er ligesom gået i glemmebogen.

Modningsprocessen vil jeg nødig være foruden og uden den var jeg intet.

I min barndom drømte jeg om at blive arkitekt og direktør. Jeg blev arbejdsmand med få midler til rådighed. Jeg har haft et rigt og afvekslende liv i medgang og modgang. Livet har ikke altid været en dans på roser. Der vil altid være brådne kar, uanset herkomst, thi ingen er fuldkommen.

Nogle mener vi nedstammer fra aberne, men vi behøver ikke opføre os som.

Sammenlignet med den store verden har vi det nu meget godt. Oppe over skyerne er alting blå. 

PPS 11. august 2015  

Skidt og kanel.

Det hele er ikke lutter kanelstænger, men lægger jeg kanelen på vægtskålen vejer den heldigvis betydelig mere end skidtet. Nok siges der at man skal have 5 kilo skidt om året men helst i små doser så de kan fordøjes.

Jeg tænker tilbage til omkring år 2000. Computere var endnu ikke noget alle havde og med mit slægtsforskning tyede jeg meget til lokale vejvisere og adressebøger. Jeg skrev et hav af breve og sendte med posten og altid positiv tilbagemelding.

Jeg skrev til et ægtepar der bestemt ikke billigede mit slægtsforskning og hustruen skrev tilbage: ”Vi ønsker ikke at deltage i dit forskning, og du skal ikke kontakte os igen, hverken skriftligt eller telefonisk. Venligst og bestemt”.

Jeg blev egentlig lidt underlig til mode, for hvad havde jeg gjort forkert; nåh men ærgerligt og videre. Mange og positive tilbagemeldinger.

Det bliver mere almindelig med Internet og efterhånden er rigtig mange på, men der er enkelte der er mere reserveret med slægtsoplysninger, men jeg garanterer at der ikke bliver lagt noget ud på min hjemmeside og Internet som er i strid følsomme oplysninger.

Jeg gik så i gang med et større projekt hvor en stor del af en mindre landsby mere eller mindre er i slægt med hinanden. Ved den lejlighed skrev jeg til en som det viste sig havde været død et års tid. En aften ringede en person og præsenterede sig og spurgte om jeg var klar over hvem jeg havde skrevet til. Jeg svarede at det var jeg, og han gentog spørgsmålet og endnu engang svarede jeg at det var jeg. ”Nåh, men nu skal jeg sige dig en ting; ham du har skrevet til har været død i mere end et år. Gå ind på afdøde dk og se efter”. Jeg svarede at det uheldigvis kunne ske når man forskede i slægt, og han fortsatte: ”Du skal ikke lære mig noget om slægtsforskning for jeg har forsket i mange år. Nu varetager jeg enkens interesser og vil bede dig om at ikke at kontakte os igen. Enken lider nok med et frygtelig trauma”. Jeg fik stort set ikke mange ord indført og telefonforbindelsen blev afbrudt. Senere fandt jeg en bror og en søster i en anden by som jeg kontaktede hver for sig. Intet svar, og erfaringen om den afdøde bror siger mig da også, at her skal der ikke spørges mere.

Sådan kan det gå en sjælden gang. Nu forleden skrev jeg til et ægtepar men der kom ikke noget svar og jeg tænkte at de nok ikke ønsker at deltage i min forskning. Der kom så et brev dateret for 3 uger siden. Manden var død for 3 år siden. I modsætning til før omhandlende afvisning, var det her en ældre dame der skrev med en masse gode oplysninger, og om familie der er rejst til Amerika for over 50 år siden.

Ja, men det er jo herligt sådan noget. At der så er enkelte svipsere må man acceptere som det nu engang er. En større familie i en mindre landsby havde lovet mig data fra nær og fjern og jeg glædede mig, men af uforklarlige årsager sprang de fra deres ord og jeg fik intet andet end en lang næse.

En slægtsforsker har indført en del urigtige oplysninger om personer i min slægt som IKKE er i slægt med denne forsker. Med møje og besvær så er en del af de urigtige oplysninger rettet. Den slags KAN medføre at nogle ikke ønsker at deltage i slægtsforskning og selvfølgelig skal de da ikke sættes i båd med en anden slægt med samme efternavn.

Jeg sætter altid en ære i at indføre de rigtige og sande data om vor slægt. Skulle det smutte vil jeg med glæde søge at få det rettet. Jeg har forsket i omkring 20 år og i starten fik jeg ikke skrevet kildehenvisninger som blot kirkebogsopslag hvor nummeret mangler. Det bliver det rådet bod på hen ad vejen; for det er nu engang lettere at gå tilbage og undersøge når man har henvisningerne.’

Langt den største del af mit materiale er ikke lagt ud på nettet: Noget er for nyt til nettet, og andet er endnu ikke færdig redigeret, idet jeg lurer på lidt mere, her og der. Jeg håber og tror på at det er færdigt inden for at par år. Det skal gerne være en slægtsbog til gavn og glæde for så mange som muligt, både nulevende og kommende generationer.

Det skal gerne blive til en bog med vor slægt, data, historier, oversigtstavler, anetavler, slægtstavler og med en masse billeder fra dengang helt tilbage og helt frem til nu.

Bogens udformning ved jeg kun lidt om endnu, men det bliver i A-4 størrelse. Da nogle er interesseret i min mors slægt og andre i min fars slægt og nogle i en bestemt gren; er det måske noget med hulmaskine og spiralbind. På den måde kan man indsætte de ønskede sider efter behov; - og måske man skal få fremstillet en slags trækassette til at putte bogen ind i. – Med hulmaskine og spiraler i forskellige størrelser kan jeg blot selv printe de enkelte sider ud, hulle dem, og så i spiralen. På den måde kan det lade sig gøre til en overkommelig pris.

Slægtsbøger fra slægtsforskningsinstitutter har som regel været dyre og derfor afholdt nogle fra at købe dem. Det er vel ikke ved siden af når jeg skriver at en professionel slægtsforsker tager omkring 500 kr. pr. time og et gæt er nok ca. 30 timer for en ”light” udgave. De priser arbejder jeg ikke i. Jeg er pensionist og forsker kun i min egen slægt for glæden og interessens skyld.

Alle smede og alle der hedder Peter er ikke i familie med hinanden, for ellers; nedstammer vi sikkert fra Gorm den Gamles træfætre og granonkler. Således arbejder jeg ikke og er ganske godt tilpas når jeg kan komme tilbage til omkring 1500 med vore aner. Sådan cirka 16 generationer og det må så absolut være det sikre, om noget er sikkert. Moderen kan man være sikker på, men faderen kan være et tvivlsspørgsmål.

Om vor slægt er af det ene eller det andet har ikke den fjerneste betydning for min forskning, thi det har vi ingen indflydelse på. Derfor ser jeg heller ingen grund til at manipulere med ikke eksisterende rige onkler osv.

På billedet ses speedwaykørerne fra venstre Ole Olsen, Svend Aage Schmidt, Lars B. Hansen og Finn Rune Jensen. Der mangles Skjold Larsen på billedet. Det er det danske vinderhold fra Nordisk Langbanemesterskab for hold og individuelt i Bjæverskov den 18. april 1982.   

Sv. Aa. Schmidt er tip 2 oldebarn af mine tip oldeforældre, Peter Jensen Schmidt og hustru, Anne Marie f. Jørgensen. Sv. Aa. Schmidt er autoforhandler i Californien.    

På billedet ses racerkører Michael Outzen der debuterede i 1996. Han er tip 5 oldebarn af min tip 3 oldefar, Niels Jensen Bork. Sammen med sin far har de Outzen Bilcenter i Ringe. Måske en BMW for feinschmeckere.

  Og dagen den går i en heksedans,
med skrubben og gnubben og møbelglans,
og vasken og plasken, og sjasken og tørren,
for påske og pinse og jul står for døren.
Hun suser fra loftet til kælderen,
hun maser, men når ingen vegne hen,
for når hun er færdig, så ta'r hun det forfra,
og forfra og forfra og om igen.
For tiden er så kort, og det ku' hænde,
hun kom for sent, for sent til livets ende.
(Fra heksedansen af Raquel Rastenni)

Morale:
Slap nu af, og glem alverdens trængsler.
Lås bildøren, hiv stikket til fjernsynet ud,
luk mobilos og computer og læs en god bog.  

Det kunne f.eks. være en slægtsbog eller noget
lokalhistorisk. Snak om gamle dage, og tænk på vore
forfædre som vi kan være stolte af, thi uden dem
og deres slæb havde vi næppe fået de goder vi har
i dag.

Livet har ikke altid været en dans om rosenbusken.
Der har været nød og elendighed, tragedier, krig,
katastrofer osv. Dengang som i dag møder vi
uretfærdighed.

Dog har vi det meget bedre i dag. men tager det
hele som givet; - som en selvfølge - uden at komme
hinanden den mindste smule ved.

En hver har nok i sit og sine egne.
Man kommer slet ikke hinanden ved som i de gode
gamle dage; - samlet i mørkningen rundt om stuebordet
foran den knitrende kakkelovn.

Udenfor tuder uglen og ræven skriger:
Joh, vi får nok streng vinter i år siger den gamle og mindes
det år for snart længe siden hvor de var sneet inde i
14 dage. Så er det da godt at vi lige har fået baljen fyldt op
og et par gode røgede skinker hængt op på loftet,
siger mor Lene og tænder petroleumslampen.

Hårdt; ja - men den hygge og samhørighed savner vi.

Jeg mindes med glæde min barndom.
Vi havde ikke meget, men savnede ikke så meget.
Vi børn voksede op i halvtredserne og tredserne hvor
nogle havde bedre kår end lige os. Vores lille landbrug med
3 køer, 1 hest til markarbejdet og nogle få høns.
Roerne blev taget op med håndkraft, køerne malket
med hænderne, vandet hentet i en åben brønd og
skolelektierne foregik ved petroleumslampens skær.

3 kilometer til skole, tværmarker om vinteren når vejene
var føget til, men alligevel nogle dejlige minder at have i
bagagen senere i livet.
Det hører ligesom vores modningsproces til.
Drømme, tilbageblik, frihed.

Tilbage til nuet:

Nogle tænker måske at hvad skal vi da med alt det
bavl og pladder om dengang og slægtsforskning.
Men det kan vel hænde at kommende generationer
vil være glade for at kende deres ophav.
Historier om livets genvordigheder osv.

Blot en tanke, men faktum er at jo flere oplysninger jeg
får nedfældet om vores slægt jo bedre bliver bogen.
Jeg er taknemmelig for alle dem som velvilligt har
hjulpet med oplysninger om vores nulevende slægt.
hvor meget jo ikke er tilgængelig i kirkebøgerne.
Ligeledes er jeg taknemmelig for de mange billeder
jeg har fået affotograferet, scannet, kopieret osv.
Taknemmelig over det jeg har fået at vide om nogle af
de ældre slægtsgrene.

    Takket være alt dette, og mere til, laver jeg en slægtsbog
til gavn og glæde for nulevende og
kommende generationer.

Altid plads til 2 kopper kaffe.

En professor stod foran sit filosofihold med nogle ting
foran sig. Da timen begyndte, tog han, uden at
sige et ord, et meget stort og tomt syltetøjsglas frem
og begyndte at fylde det med golfbolde.
Da han havde gjort det, spurgte han sin klasse om
glasset var fyldt og de var enige om, at det var det.

Så tog professoren en kasse med småsten frem,
og begyndte at hælde dem ned i glasset.
Han rystede glasset let, så småstenene fordelte
sig imellem golfboldene. Derefter spurgte han
igen holdet om glasset var fyldt og det mente
hans klasse nok, at det var.

Herefter tog professoren en kasse med sand
frem og begyndte at hælde det op i glasset.
Sandet fyldte naturligvis de resterende hulrum i
glasset. Igen spurgte han om det var fyldt.
Klassen svarede enstemmigt "ja" og derefter
lavede professoren to kopper kaffe og hældte
dem begge ned i glasset, hvilket effektivt
fyldte de hulrum der var imellem sandkornene.

Studenterne grinede....

"Nuvel" sagde professoren, da latteren var stilnet
af. "Hvis I nu forestiller jer, at dette glas
repræsenterer jeres liv. Golfboldene er de
vigtige ting - jeres familie, kærester, børn,
helbred, venner og yndlingspassioner - de ting
som selv hvis alle andre ting gik tabt,
og kun disse ting var tilbage, stadig ville
gøre jeres liv fuldendt.”

Småstenene er de andre ting, der betyder noget
- såsom job, hus, bil osv. Sandet er alle de andre
småting".

Professoren fortsatte: "Hvis I putter sandet ned
i glasset først, er der ikke plads til hverken
småstenene eller golfboldene.
Det samme gælder i livet. Hvis I bruger al jeres
energi og tid på de små ubetydelige ting,
får I aldrig plads til de ting, der er vigtige for jer.
Vær opmærksom på de ting, der er kritiske for
jeres lykke. Leg med jeres børn. Pas på jeres
helbred. Inviter jeres kæreste/partner/
mand/kvinde på middag.
Værn om jeres forhold.
Tag endnu en runde på golfbanen.”

Der vil altid være tid til at gøre huset rent
og ordne afløbene. Tag jer af golfboldene
først - de ting der virkelig betyder noget.
Få styr på prioriteterne - resten er bare sand.

En af de studerende rakte sin hånd i vejret
og spurgte hvad kaffen repræsenterede.

Professoren smilede:
"Jeg er glad for at du spørger. Det er blot for at vise,
at lige meget hvor fyldt dit liv synes at være,
så er der altid plads til et par kopper kaffe
hos venner".

Den gode og den onde

En aften sad en gammel Sioux-indianer og
fortalte sit barnebarn om den kamp der
foregår i menneskers indre.

Han sagde:
"Min søn, kampen står mellem to ulve."

"Den ene er ond og fyldt med vrede,
misundelse, beklagelse, begærlighed, had
arrogance, selvmedlidenhed, skyld, bitterhed,
løgn, falskhed, overlegenhed og selvoptagethed."

"Den anden er god og fyldt med glæde,
fred, kærlighed, håb, ro, ydmyghed, venlighed,
velvilje, medfølelse, sandhed og tro."

Barnebarnet sad tænksomt og så ind i bålet
en tid, så spurgte han bedstefaderen,
"hvilken ulv vinder ?"

Den gamle Sioux-høvding svarede straks:
"Den du fodrer."

SYNSK

Forleden da jeg var på Århus egnen talte jeg med en meget fin dame idet hendes mand er professor i Genetik ved Århus Universitet. Hun siger så; nåh du er Sønderjyde, min mor er født i Aabenraa. Jeg spørger om hvad hun hedder og hun svarer; nej ved du nu hvad, hun er 96 år. Jeg siger at man ved jo aldrig om vi er i slægt og dertil svarrede hun prompte; det er vi i hvert fald ikke. Jeg fortæller at jeg har en stor slægt fra netop Aabenraa egnen og hun fortsætter: ”Vi er i hvert fald ikke i slægt, for min mor er nemlig gift med en Fynbo og hele vores familie bor på Fyn.

Jeg tænkte blot; så fantastisk skråsikker hun var. Hun vidste med et hundrede og ti procent sikkerhed at vi i hvert fald ikke havde fælles slægtninge og det har hun da helt ret i. Det mest fantastiske er at hun ikke kender mig og min slægt men hun vidste det alligevel. Jeg tror hun er synsk for der er jo mere mellem himmel og jord end vi mennesker forstår os på. Fin dame med næsen i sky.

Hun fortalte da også at der ikke var meget tilbage af de gener vore forfædre besad og her kom jeg til at korrigere hende idet de svage gener må vige for de dominerende gener så de kan fortsætte i flere generationer og endda ”ligge i dvale” – springe et slægtsled eller to over for igen at komme i vigør.
I slutningen af 1800 tallet skrev en læge om nogle interessante undersøgelser nogle af hans kolleger havde foretaget gennem flere generationer om en slægt hvor mange usædvanlige korte hænder og fingre. Der er lavet tabeller og i den slægt er der stadigvæk nogle med disse usædvanlige korte hænder og korte fingre.
Min far brugte str. 43 i fodtøj og min mor str. 42. Min morfar brugte str. 47 og min farmor str. 44. Jeg bruger str. 47 og ironisk plejer jeg at sige at jeg har fødderne efter mine bedsteforældre.

Jeg er genealog med en fortid som murerarbejdsmand og det var først da jeg kom hjem jeg fandt frem til hvad hendes mand beskæftigede sig med på Århus Universitet. Genetik er studiet af biologisk arv og arvelighedens mekanismer. Generne er enhederne for den biologiske arv. Generne befinder sig på kromosomerne og består af information kodet i DNA. Mennesket har normalt 46 kromosomer, heraf 2 kønskromosomer, samt 22 par homologe autosomer.

Det er så på en anden måde genealoger forsker men fagene er helt sikkert beslægtet. Spændende.