Menu

Oktober 2014.

.
Psoriasis

Jeg har fået psoriasis og vil her prøve på at beskrive relativ kort om min formodning om lidelsens opståen.

Jeg har været slægtsforsker i mange år og kender ingen i familien med psoriasis så er der en arvelig disposition i generne ligger den flere generationer tilbage.

Som ganske ung fik jeg ved et uheld et lille og tyndt stykke kobber ind i skinnebenet. Den sidder som en MEGET lille knappenålshovede stor i skinnebenet godt indkapslet.

I 1980 får jeg mit ben knust ved et færdselsuheld og gipsgener forårsager en dybliggende Thromboflebitis / årebetændelse med deraf følgende langvarige og smertefulde skinnebenssår med meget langsom opheling, dvs. omkr. 7 mdr. De veneklapper som pumper blodet tilbage mod hjertet er ødelagte og medfører ringe iltning som igen medfører større risiko for infektioner.

1981. Jeg havde plantet en morgenfrue mellem hver af mine kål i haven idet jeg havde hørt at så undgår man lus i kålene. Lusene kom nu alligevel, men i efteråret da jeg trak morgenfruerne op fik jeg voldsom udslet på hænderne.

I 1990 får jeg det samme ben brækket flere steder plus brud på lårbenet, femur hvor der indsættes et marvsøm "Grosse Kämpfe" 12 millimeter tyk og 44 centimeter lang.

Skinnebenet højre crus reponeredes med et hoffmannsapperatur. 

Jeg lå på operationsbordet i 9½ time og her efter fik jeg penicillin i store doser. Jeg fik et kraftigt udslet over hele kroppen og vi stoppede med penicillin og behandlede efterfølgende med et sulfapreperat som også er et antibiotikum.  

Hoffmannsapperaturet fæstnes i knoglen med pin' som efterspændes med jævne mellemrum. En af de pin' er blevet spændt så hårdt at den har efterladt en fisur, lille revne i knoglen, som altid vil bestå.

Nogen gange er huden over revnen lukket, men ofte er det åben og væske siver ud. Nogen gange godartet, men den kan inficeres med bakterier.

Den har været inficeret mange gange med både streptokokker og stafylokokker.

Kravler jeg på knæene på græsplænen bliver jeg lynhurtigt inficeret med jordbakterier og efterfølgende rosen, som dog hurtigt kureres med antibiotika.

Jeg spurgte lægen om denne overfølsomhed ikke kunne skyldes den store mængde jeg fik dengang på sygehuset og måske der blot var tale om et bestemt præparat jeg er overfølsom overfor, og om vi ikke skulle prøve. Det gjorde vi så med Rosinilin som desværre er taget bort fra det danske marked. Der er ingen problemer med dem.

Marvsømmet valgte vi at blive siddende grundet de tilbagevendende infektioner for at undgå nye komplikationer.

Senere har jeg fået slidgigt i knæet, hoften, sikkert grundet overbelastning. Dernæst gigt i nakke og skuldre.

For ca. 5 år siden får jeg så psoriasis, en ganske lille plet på begge knæer og ligeledes en ganske lille plet på albuerne. Jeg smurte dem med diproderm som jeg ofte anvender til eksem på skinnebenet. Inden for et halvt års tid var pletterne væk.

Kort tid herefter kom der nogle små pletter i hårbunden som jeg holder i skak med Lociod. Det er ligesom pletterne skifter. Er en ved at være ophelet blusser en anden af de gamle op og så fremdeles.

Jeg er overfølsom overfor lanolin som findes i mange cremer, og ligeledes overfølsom overfor gummi som begge kan give mig voldsom udslet og meget utilpashed med høj feber.

For ca. 3 år siden var jeg på besøg hos en der havde infektion i foden hvor der løb ildelugtende svovl agtigt væske ud af hans fod.

3 måneder fik jeg nøjagtig samme plage. Stafyllokokker i foden og vandet sivede ud af foden, ildelugtende, svovlagtigt.

Lægen kaldte det en infektion og den blev behandlet.

Senere blev storetåen angrebet af svamp, (kaldte lægen det) og neglen faldt senere af. Det lykkedes neglens rod at skyde ud med en fin ny negl.

Nu for 2 måneder siden fik jeg igen infektion i foden som er inficeret med stafylokokker.
Det er nu bare det ved det at det ikke blot er en infektion med stafylokokker. Der er tale om psoriasis.

Det er både smertefuld, kløende, sviende og brændende.

Forleden nat fik jeg uden varsel kraftige smerter fra lysken og langs indersiden på benet helt ud i foden. Jeg troede faktisk der var en blodprop og ringede 112 og rekvirerede an ambulance. Jeg var indlagt et par dage og var så nødsaget til at rejse hjem, uden at blive udskrevet.

Hele sommeren har jeg med mellemrum haft en sviende fornemmelse i nakke og skuldre, akkurat samme fornemmelse som ved solskoldning. 

Først NU tror jeg faktisk det er forstadiet til psoriasis som endnu sidder under huden og er ikke i udbrud.

Løs hud omkring flere negle på hænder og tær, flere pletter med hård hud på fingrene.

PSORIASIS smitter ikke, men psoriasis er let modtagelig for andre infektioner som oftest stafylokokker. Omvendt angribes stafylokok inficerede områder nemmere med psoriasis.

Helt sikkert er immun forsvaret svækket men hvad er den egentlige grund til psoriasis. Det vides endnu ikke med bestemthed og der er åbenbart mange teorier.

Hos mig er medvirkende uden tvivl følgende.

Marvsøm som muligvis afgiver micro stoffer som bidrager til psoriasis opståen.

Måske også fra plumper i tænderne.

I det hele taget fremmedlegemer i kroppen, ikke blot det kæmpe marvsøm, men måske også lidt kobbersulfat fra den indkapslede splint.

Gentagne antibiotikakure gør vel også et eller andet ved kroppen på sigt.

I efterhånden en del år har jeg haft vitiligo, dvs. at hudens pigment mangler og der opstår hvide pletter som ses tydeligst om sommeren. De opstår som regel symmetrisk. Er der en plet på højrehånds tommelfinger er den ligeledes på venstre. Karoten som findes i gulerødder og karotter er med til at danne pigment / farvestof, blot er kroppen ikke i stand til at optage stoffet, lige som mange ældre ikke længere kan optage visse vitaminer som f.eks. K vitaminer.

Der er en vis sammenhæng mellem hvad kroppen ikke kan tåle men også hvad kroppen ikke kan optage som virker hæmmende på de skadelige stoffer, sporstoffer, mineraler, eller måske blot for mange af en ting.

Vitiligo, hvide pletter bliver MEGET hurtigt skoldet af solen og bør beskyttes. Rødhårede med lys hud tåler ikke solen som de mørkhårede.

Jeg var som ung mørkhåret og blev hurtig solbrun. Jeg havde som ung røde skæg. Nåh ja, min oldemor var rødhåret, så der KAN være en arvelig disposition for at udvikle psoriasis.

Ved overanstrengelse af muskler, forkerte arbejdsstillinger, uhensigtsmæssige og langvarige arbejdsstillinger som langt fra ligner de ergonomiske medfører f.eks. smerter i f.eks. skuldre og andre led med smerterr som gigt, sitren, murren ligesom en "elektrisk" kildren UNDER HUDEN. Overanstrengte muskler udskiller f.eks. mælklesyre, men også andre uidentificerede stoffer og enzymer som måske er skadelig på sigt for udvikling af psoriasis. En nærliggende teori.

Med andre ord: Allergi og eksem kan udvikle psoriasis som igen er letmodtagelig for bakterier og mikrostoffer i både det ene og andet er skruen uden ende.

Jeg er f.eks. allergisk overfor gummi og lanolin (linea) og måske også overfor andre uidentificerede stoffer. Der er vel en eller anden form for gummi i enhver sok, og lanolin i flere cremer uden at man ved det. Lanolin er også i uldtøj. Det kan være stoffer i maden, krydderier, pollen i luften etc. etc.

Microrevner i huden bør lukkes og beskyttes fra udefra kommende nye partikler, smøres med olier og cremer som kroppen kan tåle, og så vi undgår udtørring.

Så vidt, så godt, men nogle har også indvendige skader, psoriasis i næse, mund osv., og de kan ikke sådan smøres.

Sund levevis spiller en afgørende rolle, men hvad der er sund for den ene er usund for den anden. Man må prøve sig frem, and never give up. 

Rigelig motion så kroppen holdes vedlige. Pas på solens stråler hvor den er kraftigst.

Det er lidt af min teori om det skide psoriasis og som jeg har oplevet det.

Når man ser de forfærdelige billeder på nettet har jeg ikke noget at beklage mig over med den smule, men billederne og den viden man har nu om dage gør en nervøs og stress og nervøsitet øger risikoen for nye udbrud.

Psoriasis KAN give høj feber, oftest i forbindelse med infektioner og man KAN dø af sygdommen.

Psoriasis kan ALDRIG helbredes for tid og evighed men kan lindres, og man kan have symptomfri perioder.

Psoriasisgigt følger nogle gange i kølvandet på psoriasis og angriber leddene.

Min tanke er da også om jeg har slidgigt eller psoriasisgigt; - eller måske en kombination.

Omhandlende taler man ikke om og for den sags skyld skriver man heller ikke om det. Det har jeg så hermed gjort, ikke for ynk, men der imod som en slags journal og sygdomsbillede som også læger og andre specialister kan læse ved lejlighed.

Det er så min afhandling og som jeg ser det.

Jels den 18. november 2014.

Mvh. Peter

= = = = = = = = = = = = = = = = = = = = = = 

Jels den 18. november 2014.

Behandling med Bredspektret antibiotika, Amoxicillin / Clavulansyre Actavis 500/125 mg

Halvdelen af kuren gennemgået og får så feber, først med kulderysten og senere varme. Voldsom udslet over hele kroppen. Jeg stoppede med kuren og konsulterede lægen som så absolut anbefalede at jeg blev indlagt på sygehuset igen og får antibiotika gennem drop.

Blodprøven for bakterier viste 52 og helst ned under 10. 

Vi prøver nu med et andet præperat, men risikoen ER der, og så er det indlæggelse til blodprøverne er tilfredsstillende.

Andet præparat Ceforoxim Actavis 500 mg 14 stk. til den nette pris af 274,35 kr. og håber så at undgå yderligere bivirkninger.

I næste uge til scanning på sygehuset for betændelse i skinnebensknoglen.

30. november 2014. Fremgang så det batter og i den rigtige retning. Foden ser rigtig pæn ud igen og kløen er næsten borte.
Uha en forskrækkelse. 

Således ser udslettet ud i starten 
skiftende til mere mørkerøde pletter
som så skæller. Det brænder og
øjnene løber i vand.

Absolut et ekstra problem med det
i forvejen belastede skinneben, og
øger psoriasis udslet.

Rødt og hovent. Huden opsvulmet.

Det klør, det brænder og det svider.

Så er kroppen blevet rød over det hele.
Har simpelthen ikke set noget lignende.

14.

14. marts 2010