Menu

Peter Petersen Schmidt og Magdalene Bork, Ørsted Mark, Oksenvad sogn.

Mine oldeforældre

Peter Petersen Schmidt og Magdalene Bork.

Peter Petersen Schmidt og 1 ægteskab: Magdalene Kathrine Schmidt - født Borck. - 2 ægteskab: Sophie Lauritsen - 3 ægteskab: Kirstine Marie Nielsen.

Peter Petersen Schmidt - Gårdmand og handelsmand på Ørsted Mark, Oksenvad sogn v/ Jels i Haderslev amt. f. 26 november 1819 i Knud, Fjelstrup sogn, Haderslev amt. Døbt i Fjelstrup kirke. Konfirmeret i Stepping kirke, Haderslev amt. Opvokset på slægtsgården i Kolstrup, Bjerndrup, Stepping sogn og købte gården på Ørsted Mark i Oksenvad sogn omkring 1861. Død d. 19 november1895 på Ørsted Mark, Oksenvad sogn. Begr. på Oksenvad kirkegård d. 26 november 1895. (Begravet på hans 76 års fødselsdag).

Ægte søn af Peter Jensen Schmidt gårdmand i Kolstrup, Stepping sogn  og hustru:Anne Marie Jørgensen.

1)).   Gift d. 25. marts 1849 (på hendes 19 års fødselsdag) i  Stepping kirke til: Magdalene Bork f. 25 marts 1830 på Klovtoft, Jels sogn. Døbt i Jels kirke. Konfirmeret samme sted.  Død d 11 maj 1872, i barselsseng på Ørsted Mark. Begr. d.16 maj på Oksenvad kirkegård.  Ægte datter af gårdmand på Klovtoft i Jels sogn, Jørgen Sørensen Bork og hustru, Anne Botelle Rosenbæk.

2)). Gift d. 29. september 1874 i Oksenvad kirke til: Sophie Lauritsenf. 8 oktober 1851 i Lunding, Starup sogn. Døbt samme sted. Død 6 marts 1875 i barselsseng, på Ørsted Mark. Begr.  d. 12 marts 1875 på Oksenvad kirkegård. Ægte datter af NielsLauritsenog hustru, KirstineNisseni Lunding.

3)). Gift d. 17. december 1875 i Oksenvad kirke til: Kirstine Marie Nielsen f. 24 marts 1848 på Kirkeby Mark, Alslev sogn, uægte datter af uægte datter: (sådan stod der), MarenNiels’datterog rebslager, Mariager.

Peter Petersen Schmidt havde først slægtsgården i Kolstrup, og omkring 1861 afhændede han gården til Nis Hansen Gellert og hustru Anne Schmidt. De købte gården På Ørsted Mark i Oksenvad sogn ved Jels. Han handlede en del med kreaturer. Han blev gift 3 gange, idet de første 2 hustruer døde i barselsseng. Han fik 17 børn, hvor nogle døde som små. Det sidste barn fik han som 67 årig.

9 Børn af 1’ste ægteskab, 1 af 2’den og 8 af 3’die. I alt 18 børn.

1. Første ægteskab:

- 1. Anne Marie Schmidt, ægte datter, f. 30 juni 1850 i Kolstrup, døbt i Stepping sogn.  >   d.  ê    på Stepping kirkegård.

- 2. Anne Marie Schmidt, ægte datter, f. 7. september 1853 i Kolstrup, døbt i Stepping sogn. Konfirmeret i Oksenvad sogn. Død 1. maj 1944 i Brørup 90 år gammel. Begr. på Brørup ny kirkegård.

- 3. Peter Jørgensen Schmidt, ægte søn, f. 7. april 1856 i Kolstrup, døbt i Stepping sogn. Konfirmeret i Oksenvad sogn.

- 4. Anne Botelle Schmidt, ægte datter, f. 26. juni 1858 i Kolstrup, døbt i Stepping sogn. Konfirmeret i Oksenvad sogn.

- 5. Mette Marie Schmidt, ægte datter, f. 15. maj 1861 i Kolstrup, døbt i Stepping sogn. Død og begr.  på Stepping kirkegård.

- 6. Jørgen Petersen Schmidt, ægte søn, f. 23. april 1863 på Ørsted Mark, døbt i Oksenvad sogn. Faddere: Jørgen Sørensen Bork, gårdmand på Klovtoft, Jels sogn – Jørgen Petersen Holm, gårdmand i Bjerndrup, Stepping sogn – Anne Sophie Møller, Jels Mark, Jels sogn. Død 3. december 1863. Begr.  på Oksenvad kirkegård.

ægte søn, f. 4. novbr.1864 på Ørsted Mark, døbt i Oksenvad sogn. Faddere: Mathias Søberg fra Bramdrup Mark v/ Haderslev – Niels Rosenberg, Jels – Ebbe Aagaard. Konfirmeret i Vamdrup sogn hvor han tjente. Død januar 1951 i Jels. Begr. på Jels kirkegård. (I Oksenvad kirkebog er fødselsdatoen fejlagtigt indført som 3. december).

- 8. Mette Marie Schmidt, ægte datter, f. 6. maj 1867 på Ørsted Mark, døbt i Oksenvad sogn. Faddere: Kjestine Andersen -  Aalling – Anders Kjær. Konfirmeret samme sted.

- 9. Martin Petersen Schmidt, ægte søn, f. 6. maj 1872 på Ørsted Mark, døbt i Oksenvad sogn. Konfirmeret i

Magdalene Bork døde 11. maj 1872 i barselsseng på Ørsted Mark. Begr. 16. maj på Oksenvad kirkegård.   

2.

Andet ægteskab:

Trolovet 12. september 1874. Vidner: Hans Petersen Lund ag Grønnebæk, Jels sogn, og Jørgen Rosenberg, Ørsted Mark, Oksenvad sogn. Viet 29. september 1874 i Oksenvad kirke til: Sophie Lauritsen f.   8. oktober 1851 i Lunding, Starup sogn v/ Haderslev. Døbt samme sted. Død 6. marts 1875 i barselsseng, på Ørsted Mark. Begr. 12. marts 1875 på Oksenvad kirkegård. Ægte datter af Niels Lauritsen og hustru, Kirstine Nissen i Lunding

1     Barn.

-       1. Magdalene Kirstine Schmidt, ægte datter, f. 16. februar 1875 på Ørsted Mark, døbt d. 7 marts 1875 i Oksenvad sogn. Konfirmeret i Oksenvad sogn.

Sophie døde i barselsseng 6. marts 1875, og begr. 12 marts 1875 på Oksenvad kirkegård.

3.

Tredje ægteskab:

Trolovet 27. november 1875. Vidner: Hans Petersen Lund, Grønnebæk, Jels sogn, og Hans Petersen Schmidt, Jelsmark, (Jels Vestermark) Jels sogn. Viet 17. december 1875 i Oksenvad kirke til: Kirstine Marie Nielsen f.   24 marts 1848 på Kirkeby Mark, Alslev sogn, (ved Stakkroge, Sønder Omme). uægte datter af uægte datter: (sådan stod der), Maren Niels’datter (boede på det tidspunkt på Jels Mark i Jels sogn) og rebslager, Mariager.

Ved ægteskabets indgåelse havde hun en uægte søn: Christian Lauritsen Damm, f. 13. august 1873 og død 20. juni 1890, 17 år gammel. Begr.  på Oksenvad kirkegård.

Børn:

-       1. Sophie Marie Jensen Schmidt, ægte datter, f. 11. februar 1876 på Ørsted Mark, døbt i Oksenvad sogn, d. 26. februar 1876, 15 dage gammel. Begr.  på Oksenvad kirkegård.

-       2. Peter Jensen Schmidt, ægte søn, f. 12. februar 1877 på Ørsted Mark, hjemmedøbt af faderen. Død 14. februar 1877, 2 dage gammel. Begr. på Oksenvad kirkegård.

-       3. Peter Jørgensen Petersen Schmidt, ægte søn, f. 5. januar 1878 på Ørsted Mark, døbt i Oksenvad sogn. Faddere: Peter Jensen Lund – Christian Rosenberg – Peter Nissen Hofbeck, Ørsted. Konfirmeret 10. april 1892 i Oksenvad kirke. Død 8. maj 1960 på Naffet (navnet på gaden) i Haderslev. Begr.  på Vamdrup kirkegård.

-       4. Udøbt, ægte søn, f. 7. februar 1880 på Ørsted Mark. Død kun 10 timer gammel. Begr. 10. februar 1880 på Oksenvad kirkegård.

-       5. Jens Hansen Schmidt, ægte søn, f. 28. maj 1882 på Ørsted Mark, døbt 28. maj 1882 i Oksenvad sogn. Faddere: Peter Schmidt, Jels Mark, Jels sogn – Marie Schmidt, Lintrup v/ Rødding – Kristian Madsen Rosenberg, Oksenvad. Død 24. februar 1883, 8 måneder gammel. Begr.  på Oksenvad kirkegård.

-       6. Sophie Marie Jensine Schmidt, ægte datter, f. 3. april 1884 på Ørsted Mark, døbt 14. april 1884 i Oksenvad sogn.

-       7. Hans Hendrik Petersen Schmidt, ægte søn, f. 24. november 1886 på Ørsted Mark, døbt i Oksenvad sogn. Død 16. januar 1887. Begr.  19. januar 1887 på Oksenvad kirkegård. 

-       8. Christine Dorothea Elisabeth Schmidt, ægte datter f. 8. september 1887.

Ved ægteskabets indgåelse havde Kirstine Marie Nielsen en uægte søn: Christian Lauritsen Damm, f. 7. august 1873. Døbt i Jels kirke 31. august 1873. Udlagt barnefader; Hans Lauritsen Damm i Leert, Oksenvad sogn. Moderens alder, 22 år. Faddere: Iver Jensen Aagaard, Jels – Marie Kjestine Seneberg (Sindberg), Jels – Martin Bjerrum Thomsen, Jels. Død 20 juni 1890, 17 år gammel. (Han druknede i en mergelgrav på Ørsted Mark).Begr.  på Oksenvad kirkegård

Jørgen Petersen Schmidt og Anne Marie Sørensen

7.    Jørgen Petersen Schmidt   f.  4.  november  1864  på   Ørsted  Mark, Oksenvad sogn. Døbt i Oksenvad kirke. Konfirmeret i Vamdrup. Død 6.  januar 1951  på alderdomshjemmet  ”Dixensminde” i Jels. Begr. på Jels kirkegård. Ægte søn af gårdejer og handelsmand, Peter Petersen Schmidt på Ørsted Mark og hustru,  Magdalene Bork. Moderens alder: 34 år. Faddere: Niels Rosenberg, Jels. Ebbe Aagaard, ibid. Søberg fra Bramdrup. (Søberg gift med en Bork).

E Gift i Jels kirke 19. juni 1897 med Anne Marie Sørensen f. 10. august 1869 i Bæk, Nustrup sogn. Konfirmeret i Nustrup. Død 4. april 1949 på ”Petersminde” Jelsmark. Begr. på Jels kirkegård. Ægte datter af Gårdmand, Hans Sørensen i Bæk og hustru, Anna Marie Damm. Faddere: Niels Fallesen, Kroghs hustru, Søren Nielsen Frank’s hustru, Jockum Dahl, Ungkarl: Nis Peter Nissen Kjær. Alle af Bæk. 

Jørgen Petersen Schmidt arvede ”Petersminde” på Jels Mark i Jels sogn, en lille landejendom på 7 tønder land efter faderen, Peter Petersen Schmidt der døde i 1895, 77 år gammel. Peter Petersen Schmidt var gårdejer på Ørsted Mark, men ville have en lille aftægtsejendom, så han købte en faldefærdig ejendom til kr. i 1875. Han købte den af hans afdøde kone, Magdelene  Bork’s broder, Søren Jørgensen Bork. Magdelenes mor, Anne Botelle Rosenbæk, gift med Jørgen Sørensen Bork på Klovtoft, Jels sogn. Hun døde da Magdalene var 5 år, og Jørgen Sørensen Bork bliver så gift med Mette Marie Schmidt, søster til Peter Petersen Schmidt. På den måde bliver Peter Petersen Schmidt’s søster stedmoder til hans senere tilkommende hustru ! Mette Marie f. Schmidt og Jørgen Sørensen Bork’s søn Søren Jørgensen Bork ejede et par små ejendomme i Klovtoftlund, nu kalder vi det Jels Mark. Det var en af disse ejendomme Peter Petersen Schmidt købte til aftægt. Han nåede imidlertid aldrig ned på ejendommen, idet han døde kort forinden hans planlagte flytning. Jørgen Petersen Schmidt handlede lidt med ejendomme. Han havde en ejendom på Jels Mark nu Klovtoftvej, en lille kilometer fra ”Petersminde”, den solgte han, og købte en anden på Jels Mark, nu Haderslevvej, også en lille kilometer fra Petersminde”. Fødegården (også en lille kilometer fra ”Petersminde”) på Ørsted Mark, som lå på det der i dag hedder Tovskovvej. Gården hedder nu Havrebjerg, udledt af den gamle staveform, Hauberg. Jorden er udstykket fra Havrebjerggård, (Hauberg) som ejedes af Jesper Nielsen Bork der er farbror til Magdalene Bork. Havrebjerg hedder stedet som i folkemunde kaldes Jelsbjerg, men egentlig hedder det Oksenvadbjerg. I gamle dage lå Ørsted Mark helt ud til Oksenvad og Jels Mark, men da den nye fra Jels til Haderslev blev bygget, lavede man på Ørsted Mark og dens beliggenhed. Fødegården havde Jørgen Petersen Schmidt kun i kort tid, nogen franarrede ham den til en urimelig lille sum i en ”brændevinshandel” på Jels Hotel. Lidt rigelig indenbords og en hurtig handel, hvor man lynhurtig fik fat på en skriver, som det hed den gang, og handelen var afgjort. Havde det været nu om dage var handelen blevet erklæret ugyldig. Den lille ejendom på Haderslevvej blev også solgt alt for billig, men det var jo en fætter der købte den.

I et par år havde Jørgen Petersen Schmidt både ”Petersminde” og naboejendommen ”Klovtoftlund”, som var på 14 tønder land, men tiderne i 1903 var dårlige.

En i familien, Boy Seneberg, var gift med Karen Schmidt, som var datter af Hans Jensen Schmidt og Inger Kirstine Jørgensen.

Hans Jensen Schmidt var bror til Peter Petersen Schmidt’s far, Peter Jensen Schmidt, hvis  hustru  var søster  til  Peter Jensen Schmidts  hustru, Anne Marie Petersen Jørgensen.

Anne Marie Petersen Jørgensen og Inger Kirstine er døtre af gårdejer, Peter Petersen Jørgensen  og  hustru, Karen Justesen   Knud,  Fjelstrup.  Sådan kan vi blive ved, men tilbage til naboejendommen ”Klovtoftlund. Boy Seneberg manglede penge til hans gård i nærheden, og da de nu engang var i familie, kautionerede Jørgen for et lån. Senebjerg kunne ikke indfri lånet, og myndighederne drev ejendommen ”Klovtoftlund” på tvangsauktion. Sagfører og kreditorer mødte op en råkold vinterdag, de fik sig nogle gevaldige kaffepuncher, og da de var ved at være i stemning skulle de da have deres ærinde ordnet. Det var slet ikke så let, Jørgens hustru, Anne Marie havde halvpart i ejendommen, og ville ikke sælge, så de måtte gå med uforrettet sag. Jørgen solgte dog ejendommen kort tid efter.

Jørgen Petersen Schmidt, landmand og i særdeleshed handelsmand. Han handlede med gammelt jern, klude, knogler, metaller og hestehår. Han opkøbte store partier grøntsager og kørte ud og solgte. Han handlede med fisk, som blev leveret helt fra Fredericia. Hvert år til jul stod handelen på juletræer til det meste af Jels by, Oksenvad, Ørsted, Lerte og Sommersted. Alt dette foregik med hest, en Belgier og ” æ kastenvu’n” – kassevogn med jernringe. På markedsdagene i Jels stod han med en telt og solgte forskellige ting. Pengene var små, men han betalte altid enhver sit. På de 7 tønder land havde de tre – fire køer, Jersey, de er mere nøjsomme og nogle kalve. En griseso og et læg grise, nogle høns, samt en hest.

Om morgenen den 23. december omkring 1913 tog han til Haderslev med to vognlæs jern, den ene vogn spændt bag efter den anden. Da han havde fået læsset af og fået afregningen var han lige inde og aflægge en bror sin visit. Han havde en kro i Haderslev; det var så småt begyndt at sne og broderen overtalte ham til at blive til dagen efter; det kunne jo være vejret blev bedre. Næste morgen var det kraftig snestorm, men nu måtte Jørgen af sted. Da han kom lige uden for Haderslev, måtte han flere gange ind og have fat på bønderkarlene, så de kunne hjælpe med at kaste fri for sne. De fik en skilling hver gang, men da han kom ud til Thyrashul, ved Hammelev var det fuldkommen umuligt at komme frem. Han fik vognen sat ind et sted, og så på hesteryg, tvær marker. Klokken tolv juleaften var han nået til Talind ved Sommersted. Hesten var udmattet og han kaldte en lille husmand op, for at få lidt natte ly. Der var ikke meget plads her, men de fik et roekammer ryddet så hesten kunne komme ind. Han blev tilbudt kaffe og noget at spise, men det havde han ingen lyst til, det var med at få lidt hvilet i stedet. Han var kommet op på et halmloft, hvor han skulle sove, men det var umuligt, han frøs så tænderne klaprede. I bælg ragende mørke fik han sig balanceret ned af stigen, og ned i stalden. Her fandt han noget halm, og han gav sig til at tørre hesten, så den kunne få varmen, hvad han da også selv fik.

Første juledag sidst på eftermiddagen nåede han hjem på ”Petersminde”. Han gik direkte i seng, og var syg de næste tre dage. Julepynt havde han nået at få købt i Haderslev, men de fleste glaskugler var gået i stykker under den hårde tur.

Jørgen var en sej fyr, slidsom og ikke bange for noget,  hvis nogen kom ham på tværs kunne han godt sige sin mening, men havde også lune og kunne fortælle krøniker. Han cyklede kun sjældent, gik for det meste, - og det også når han ved vintertide drog ud med fist i en trækasse på nakken, og mange gange tvær marker, Han gik skam både til Vamdrup, Nustrup og Sommersted, Farris og så videre.

Hustruen, Anne Marie var ud af en søskendeflok på fem, her af to søstre som var tvillinger. Den ene søster, Gertrud Marie, (opkaldt efter bedstemoderen, Gertrud Iversdatter Aagaard) var gift med Wilhelm Murrus, som havde en af nabogårdene til ”Petersminde” Den anden søster,

Cathrine Marie, var gift med Jep Petersen Brink, som havde en ejendom i Stursbøl, Oksenvad sogn. Gertrud og Wilhelm solgte senere gården og flyttede til Sønder Omme. Cathrine og Jep Brink solgte også og flyttede til Hjerndrup, hvor de boede i et par år, hvorefter de flytter til Grisbæk ved Bramming.

”Petersminde” er beliggende lige op af Stursbøl Plantage, i nærheden af det vi engang kaldte Troldeskoven, som desværre ikke eksisterer mere. De sidste rester forsvandt den 4 december 1999 under den værste orkan nogen sinde. I tidernes morgen var adressen bare: Pr. Jels. Senere hed det Pr. Sommersted. Så hed det Haderslevvej 50, 6560  Sommersted. Så skiftes der postdistrikt, og det hedder: Haderslevvej 50, Jelsmark, 6630  Rødding. Skovfogeden som havde naboejendommen, var hos kommunen og foreslog at sidevejen til Haderslevvej fik navneforandring. Nu hedder det: Klovtoftlundvej 4, Jels, 6630  Rødding.

Jørgengen Petersen Schmidt og Anne Marie Sørensen fik 3 børn: 

3 børn.

1  a.  Hans Petersen Schmidt f. 1. september 1897 på Jels Mark. Døbt i Jels kirke. Ligeledes konfirmeret her. Død 29. september 1979 på ”Højvang” Kragelund” i Bække sogn. Begr. på Bække kirkegård. Gift med Maren Jensen. 2 børn: Jens Jørgen Schmidt i Bække og Anne Marie Bjørholm Madsen i Bække.

2 b. Magdalene Marie Schmidt f. 21. september 1903 på ”Petersminde”. Døbt i Jels kirke og konfirmeret samme sted. Død 28. juni 1973 i Holsted. Begr.  på Holsted kirkegård. Hun og manden Hans Chr. Hansen på Rebelsiggård blev dræbt af en modkørende bil. Begr. på Holsted kirkegård.

3  c. Jens Petersen Schmidtf. 15. juni 1908 på ”Petersminde”. Døbt i Jels kirke og konfirmeret samme sted. Død 3. februar 1996 på Haderslev Sygehus knap 88 år gammel. Begr. på Jels kirkegård. Hustru, Marie Cecilie Aalling Hansen f. 17. januar 1925 og døbt i Askov Valmenighedskirke. Datter af vejmand, Mads Hansen og Maren Jensen Aalling. Død 27. december 2010 og begr. på Jels kirkegård.

De var alle tre tvunget i Tysk Skole i Jels.

Jens Petersen Schmidt og 

Marie Cecilie Aalling Schmidt.

3. C.

Jens Petersen Schmidt

f. 15  juni 1908  på   ”Petersminde”   Jelsmark,   Jels  sogn, Frøs  herred,  Haderslev amt.  Døbt   i  Jels  kirke.   Konfirmeret i Jels.  Død 3. februar 1996 i Jels, knap 88 år gammel.Begr. på Jels kirkegård. Ægte søn af: Jørgen Petersen Schmidt, handelsmand  og   landmand på  ”Petersminde ”, Jelsmark,  og  hustru, Anne Marie Schmidt,  født Sørensen.  E Gift  i  Jels  kirke  10. marts 1950 med                        

(2.B.) Marie  Cecilie  Aalling  Hansen    f.  17.   januar  1925   på  Askov  mark, Malt  sogn,   Malt   herred,  Ribe  amt. Døbt  i  Askov  Valgmenighedskirken 29.   marts  1925.  Ægte datter af:

Mads Hansen , vejmand, Askov Mark, og hustru Maren Aalling Hansen, født Jensen  Aalling. Jens Petersen Schmidt overtog ejendommen ”Petersminde” på Jelsmark i 1931 efter forældrene, Jørgen Petersen Schmidt og hustru Anne Marie. Der blev bygget ny stald og lade, samt et lille opmuret hønsehus samme år, til 4000 kroner. Der er 7 tønder land god lerblandet sandmuld beliggende lige op til Stursbøl Plantage, med gran skov på de to sider, og en flot bred og gammel fredet syren hegn på den tredje side. Smuk og idyllisk beliggenhed. Stuehuset blev bygget i 1903 af Jørgen Petersen Schmidt, som arvede ejendommen i 1895 efter hans far: Handelsmand og gårdejer på Ørsted Mark i Oksenvad sogn:Peter Petersen Schmidt,som købte den til aftægt i 1875, med plads til nogle kreaturer, som han handlede en del med. Bygninger var da beskrevet som en ruin. Den forgående ejer var: Søren Jørgensen Bork; bror ti l Peter Petersen Schmidt’s hustru, Magdalene Bork.

Jens Petersen Schmidt var som faderen handelsmand og landmand. Han handlede med gammelt jern, metaller, ben, klude og hestehår. Hestehår var vinterarbejde, hvor han cyklede rundt for at pynte hestenes haler i omegnen, Jels – Jels Troldkær – Over Jels - Farris – Ørsted – Lerte – Sommersted – Nustrup – Mølby – Oksenvad – Stursbøl – Øster Lindet – Stenderup – Grønnebæk – Haraldsholm – Mikkelborg – og endelig ved midnatstide hjemme på  ”Petersminde”  igen. Det var nogle lange dage, som startede hjemmefra ved syv tiden om morgenen, efter at køerne var malkede. Marie klarede i disse perioder resten hjemme. Han havde tit fire sække med hestehår på cyklen, i regnvejr, sne, slud og blæst, om han så til tider måtte trække den lange tur, nåede han altid hjem, og som regel i godt humør. Der var en meget god pris på hestehår dengang. Børnene  fik lov til at komme op en times tid, og han berettede om dagens hændelser, om bønderne, og hvad de nu fortalt e.

Der blev i de lidt mere stille perioder holdt mørkning, en times tid inden petroliumslampen blev tændt. ( Der blev først indlagt elektrisk lys i 1976 ). Han kunne så sidde og fortælle om hans bedsteforældre oppe på gården;  Peter Petersen Schmidt og Magdalene Kathrine Bork, og om  Faderen Jørgen Petersen Schmidt’s stedmoder der var synsk. Stedmoderen havde en søn af første ægteskab som druknede i en nærliggende mergelgrav 17 år gammel. Hun så et syn ved midnatstide, hvor et par løbske heste løb ind på gårdspladsen og løb vognstjerten ind i ladeporten, som splintredes derved. Peter kunne intet se, og sagde: Nu skal du holde op med de tåbeligheder, der er jo intet, hvorpå hun svarede: Nu skal du bare se, der sker noget alvorligt inden længe. Det kom til at passe, for otte dage senere blev den druknede, Christian Damm kørt hjem.

Hans bedsteforældre, Hans Sørensen og Anna Marie, født Dam, havde en gård i Bæk, ved Nustrup, og en af sønnerne, (bror til Jens’s mor, som også hed Anne Marie), var noget af en slider, kun en stor knægt. Forældrene bad ham tit om at tage den lidt mere med ro, og sørge for at få hvile. ” Jeg kan sove når jeg er død” var svaret.  Han døde kort tid efter af en blodstyrtning

Moderen Anne Marie, tjente på en af nabogårdene. Det var nærrige folk, hvor tyendet sad for den ene ende af bordet, og spiste halvfordærvet mad. Herskabet sad ved den anden ende, men med en noget

bedre kost; sådan var det mange steder dengang ! Hun tjente sammen med en pige som også var synsk, og en dag hvor herskabet havde inviteret til gilde, var pigen oppe i en anden stue for at hente nogle tallerkner. Hun kom ned i køkkenet, ligbleg i hovedet, og uden tallerkner. Anne Marie spurgte hvad der var galt, og hun svarede at gårdmanden stod i lig oppe i stuen: Nu skal du holde op med det pjat, han sidder da sammen med gæsterne inde ved siden af; så må jeg selv hente de tallerkner svarede Anne Marie. Pigen så meget ulykkelig ud, og sagde at det ville ske noget inden længe. Otte dage senere døde gårdmanden.

Anne Marie havde to søskende, tvillinger: Cathrine Marie og Gertrud Marie.

Gertrud Marie var gift med Wilhelm Murus, født i nærheden af Bremerhafen i Tyskland, ud af en velhavende familie. Hans forældre havde kroeri og landeri her. Tante Mie, som hun blev kaldt, og onkel Murus havde en nabogård til  ”Petersminde”, men på deres gamle dage flyttede de til Sønder Omme, hvor de købte en lille ejendom, nabo til hendes søsterdatter Signe Brink, gift med Ejner Baasch.

Cathrine var gift med Jep Brink, født i Bæk. De havde en lille ejendom i Stursbøl, Oksenvad sogn. Her fik Jørgen og Anne Marie deres brød bagt, idet de havde en mægtig stor indmuret bageovn. En aften Jens var i Stursbøl efter brød, med hest og vogn og ved midnatstide skulle hjem, igennem Stursbøl Plantage, havde han en underlig oplevelse: Da de kommer lige til skovkanten, står hesten stille og ikke tale om at den vil videre. Efter nogle minutter går den ti skridt, og står så igen stille, og sådan fortsætter det de næste halvandet kilometer, indtil de kommer ud til Stursbølhus, hvor der kun var skov på den ene side dengang. Hesten svedte så det skummede, men nu gik den pæn og rolig resten af vejen hjem. Det var under første verdenskrig, og fjorten dage senere var skoven fuld af militær, og vejene vanskelig passable.

I Ødis lå en ret stor gods i tidernes morgen, kaldt Foberslet, (nu Fovslet). Den ejedes af nogle velhavende adelsfolk som havde en usædvanlig smuk datter. I nabosognet lå Drenderupgård, hvor en ondskabsfuld søn, Adelbrandt ville have pigen, Lantolilla. Han friede til hende, men hun bespottede ham, og han svarede: ”Om end jeg skal finde ro i graven, vil jeg dog forvolde den stolte pige sorg” Pigen vovede sig ikke uden en dør, og der går nogle år så modtager hun et brev at Hr. Adelbrandt var faldet i krigen. Om søndagen bad Lantolilla kusken gøre vognen klar, hun ville i kirke. De advarede hende, thi brevet var sikkert falsk, men han svarede: ”I dag vil jeg i kirke, levende eller død” ! Da de nåede Fovslet skov, mødte de Adelbrandts lille hvide hund, og viste at noget var galt. Det varede da heller ikke længe inden Hr. Adelbrandt kom ridende; op på siden af vognen, greb fat i hendes lange lyse hår, og trak hende med sig. Han bandt hendes hår fast til hestens hove og slæbte hende ihjel gennem skoven. Da Adelbrandt senere døde, spøgte der på Foberslet, hans hoved ville ikke finde ro i graven, og befandt sig på loftet. De prøvede alt, sågar at mure den inde men intet hjalp. Gården skiftede herefter ofte ejere

En rig pige gik hen og døde, blev begravet. Om natten kom en dødegraver og hans medhjælper for at grave kisten op, for dengang fik de rige ofte smykker med sig i graven. Hun havde en bred guldring på fingeren men den sad fast, så de skar fingeren af. Pigen vågnede og skreg, så de slog hende ihjel med en spade. Hun har jo kun været skindød.

Det beretter den næste lille episode om, hvor en nabokone var død, og da de kommer ind i kirken med kisten, pikker hun på låget og kommer så ud igen. Den fik dog en lykkelig slutning.

Det var hårrejsende historier, og vel nok af en anden kaliber end det der bliver fortalt nu om dage. Dengang kendte man ikke til fjernsyn, men det var nu ret så  hyggeligt. Lantolilla og Hr. Adelbrandt er en gammel skillingsvise, som er omskrevet mange gange, og fortalt flere steder i landet, end også Norge og Sverige. Nu ikke flere overnaturlige historier for denne gang.

Jens Petersen Schmidt slæbte også træ ud i skoven, med en belgier, en stor kraftig hest. Han gik ud som daglejer på nabogårdene, hvor han hjalp ved tærskning af korn, skokkede korn neg  på marken, lagde gift ud for muldvarpe.

Præcis 50 år solgte han juletræer i Jels – Ørsted – Lerte – Oksenvad og Sommersted. Det foregik med hest og en kassevogn med jernringe. Da han holdt op med at handle med juletræer, sagde befolkningen: Det er ikke rigtig  jul længere, der mangler ligesom noget i gadebilledet. Det var jo et syn man ikke så mage til andre steder sidst i 1970’erne.

Alt foregik på den gammeldags facon hos Jens og Marie. Roerne blev taget op ved håndkraft, og toppet af med en roekniv, samlet op en i hver hånd og slået imod hinanden så jorden kom af. De blev kørt i en roemile, dækket med 30 cm. halm og 30 cm. jord så de ikke frøs om vinteren. Var der hård frost blev jorden brækket op med rydhakke. De blev så per hestevogn kørt ind. Når køerne skulle have fodres blev de en for en skrabet rene med en skrabekniv. Hesten blev fodret med rughakkelse, halm skåret på 3 cm.’ers længde på en hakkelsesmaskine trukket ved håndkraft.

Græs til hø blev slået med le, og når den var vejret sat i hejsere, herefter kørt ind i løs tilstand og saltet.

Korn sat ind i korngulv i laden og tærsket med et transportabelt tærskeværk. Kornet kom i sække og båret op på stuehusloftet. De blev så kørt til Jels mølle og malet, et par sække af gangen. Der var et par hårde vintre med megen sne, da kom kanen frem, kaneklokken sat på hesten, og så af sted til mølle. Køerne malket ved håndkraft, og om sommeren afkølet i en åben brønd, 1,80 meter dyb. Mælken blev leveret ved nærmeste større offentlig vej, idet der er 700 meter privat vej. Der var som regel to mejerispande og dem kørte Jens på cykel, en hang på styret og en stod på stangen. Han kunne endda cykle med dem.

Al vandforsyningen fik de fra en åben brønd, og besværlig var det; når den frøs til om vinteren.

Al brændsel blev samlet i skoven, fri for afgifter. En gammel servitut der gjaldt ejere og efterkommere af  ”Petersminde”. Var der småt med brændsel nogle år, blev der samlet vindvanger, store vindtørrede grene uden bark og hårde som ben. De kom hjem og hugget til pindebrænde med øksen. Det var godt brændsel, men besværligt .

To gange om året blev der slagtet et svin på en hundrede kilo. Der blev hakket, lavet medisterpølse, lungebund, leverpølse. Der blev lavet blodpølse, fedtegrever af flommerne. Medister, stege og lignende blev stegt og smeltet hen i fedt og opbevaret i store lerkrukker. Så kunne de nemt holde sig et halvt år. Når grisen var parteret blev al flæsk saltet og kom i saltbalje, så kunne det holde sig i adskillige måneder.

De havde omkring fjorten æbletræer, masser af ribs, solbær, stikkelsbær, hindbær, kirsebær, blommer og et par pæretræer. Det blev syltet så der var forsyning til næste år, og resten kørte jens ud og solgte. Han avlede også gerne 25 tønder kartofler som blev leveret ude i byen. Hvidkål, rødkål, grønkål og rødbeder solgte han ligeledes, både i byen og på landet.

En overgang handlede han også med antikviteter. Høns havde de naturligvis, og der blev leveret æg hos den lokale købmand.

Til jul blev der bagt mange forskellige slags småkager, kringler og så videre. Alle markredskaber kom ind inden juleaften, så Jerusalems skomager ikke skulle sætte sig på dem. Så vil der ifølge gammel overtro det følgende år give en dårlig avl. 

Han prækede ikke moral men sagde altid: Der er mere mellem himmel og jord end vi forstår sig på og en af hans yndlingssange var: Altid frejdig når du går !

Hans mor døde i 1949 og faderen i 1951. En nabo sagde til ham at han ikke kunne gå selv og måtte se at få sig en husbestyrerinde. Kender du da en spurgte Jens, og det gjorde naboen. Marie Cecilie blev lejet, og den 10 marts 1950 stod brylluppet i Jels kirke.

Marie Cecilie har en god lærdom. Hun gik i Malt Bæk skole og tog så et ophold på Skibelund efterskole. Hun har skrevet mange sange gennem tiderne, og nogle har endog været i avisen. Moderen, Maren Aalling Hansen var også dygtig til at skrive sange, og især kristne sange. Det er for dem begge blevet til mange gennem årerne.

Marie Cecilie elsker blomster, og havde mange forskellige arter og sorter i haven på ”Petersminde”. Hun kender både arter, sorter, og sågar de latinske plantenavne. Mange af blomsterne tegnede hun om aftenen for tidsfordriv, og de ser meget naturlige ud. Hun har også tegnet vellignende portrætter. Det nedunder afgivne eksempel er dog ikke tegnet af hende, men de ligner.

Jens døde d. 3. februar 1996 på Haderslev Sygehus. Han kom på skadestuen tre dage forinden. Han var oppe i en fire meter høj træstak hjemme i laden for at rage brændsel ned, og rutsjede ned, hvorved han brækkede noget i skulderen. Han har faktisk aldrig været syg, og var åndsfrisk med en god hukommelse lige til det sidste.

Han fik foden knust i 1960’erne, da hesten trådte på den. Han fik foden i gips, men tog det af straks han kom hjem, passede det daglige arbejde, trods smerter. Kontrol og røntgen 6 uger senere, og foden var helet.

Tre måneder efter flyttede Marie til Jels i en lejlighed. Det blev for trist og besværlig på ”Petersminde”  

Bopæl: Overbygade 3 b, Jels, og senere på Ørstedvej ved siden af Plejehjemmet i Jels 6630  Rødding. Død 27. december 2010 og begr. på Jels kirkegård.

3 børn:

1 c.  Peter Petersen Schmidt f. 20. december 1950 klokken 8:05 på Amtssygehuset i Gram, og døbt i Jels kirke.

2 c.  Jørgen Petersen Schmidt f. 27. februar 1952 På ”Petersminde” Jelsmark, Jels sogn. Døbt i Jels kirke 13 april 1952. Død først i juni 1952, kun 4 mdr. gl. af lungebetændelse. Begr. på Jels kirkegård.

3 c.  Hans Jørgen Petersen Schmidt f. 7. juni 1953 på Gram sygehus, døbt i Jels kirke. Død 1986 i trafikuheld i Hammelev og begr. på Jels kirkegård.  

Peter Petersen Schmidt

1  c.  Peter Petersen Schmidt  f. 20. december 1950 på  Amtssygehuset i Gram og døbt i Jels kirke. Han gik i  Jels  folke  og  realskole,  og  gik  ud af 7’ende klasse, og blev kasseret på session.

Der er ingen børn.

Bopæl: Jels

Peter  er  opvokset  på  ” Petersminde ”, Han er  ufaglært,  bygningsarbejder  og  var først  nogle  år på  Jels  Sav  &  Høvleværk hos Hans Peter Dinesen. De skar træ op, lavede gitterspær, sofaborde, havemøbler, inventar, legehuse, jagthytter. De byggede parcelhuse og ikke mindst; de byggede en kirke, ”Nygårdskirken” i Brøndbyøster, en forstad til  København. Den blev fremstillet i elementer i missionshuset i Jels. Vel nok lidt af en verdenssensation, at en kirke bliver fremstillet i et missionshus. Det var hovedsagelig snedker og tømrerarbejde han lavede. Senere på Jeppesens Savværk i Jels, hvor de fremstillede sommerhuse. Der blev fremstillet en serie på 104 stk. på ½ år til Kronenbürger Haüser i Tyskland. Han havde forinden en kort karriere som landbrugsmedhjælper, hos Mads Schmidt i Bæk, ved Nustrup, og hos Jens Andersen, Stubdrup, ved Harte i nærheden af Kolding.

Han er ugift, bor alene, og der er ingen børn.

Så var han med et sprøjteselskab fra Kvistgård på Sjælland. De sprøjtede mod ukrudt i Sverige. Så en periode hos Crone Film fra København. Der blev lavet en August Strindberg film på Sønderskovgård ved Brørup, hvor handlingen foregik i 1890’erne. Først med at stille de forskellige ting op, afhente og fremskaffe de forskellige rekvisitter, og senere under selve optagelserne, med at gå til hånde, så nedtage det hele, og reetablere hele området. Da filmfolkene rejste hjem startede Han hos en murer på den anden side af vejen.

Det blev så til Toftlund Byggeindustri, hvor de byggede nogle boligblokke for Ungdomsbo i Esbjerg, Diselgården i Padborg og Toftlund Politistation blev ombygget til kostskole.

Hovedsageligt er hans tid gået indenfor byggesektoren,  og i en periode var han ansat på Pedershåb Maskinfabrik i Brønderslev, hvor de opførte en produktionshal på 10.000 m2, samt en administrationsbygning på 2.400 m2. Dengang var det Europas største kontorlandskab i et plan, og i e’et stort rum. Så kom han i ekspeditionen på Pedershåb. Senere fortsatte han som montør for Pedershåb, hvor han kørte rundt i landet og monterede vinduer og døre, lavet af aluminiumsprofiler. Fortsatte så i ekspeditionen på Plus Garten System i Vejen. Fabrikation af havehegn, carporte m.v.

I 1980 fik han sit ben knust i Lindknud, en langvarig tur at komme igennem, og i 1990 var han uheldig igen, en påkørsel af en bilist i Jels, og fik det samme ben knust e’en gang til, samt lårbenet. Det er der men af i dag, og lægen har frarådet hårdt belastende arbejde. Han har så  gået på kursus i et år med EDB,  i 1999 - 2000 hvilket egentlig skulle have givet ham et lettere arbejde, med relation til samme. Den 1. januar 2002 gik han på førtidspension.

Peter Petersen Schmidt, havde ejendommen i forpagtning i et par år hvorefter den blev solgt til overtagelse 1. august 1998.

Peter Petersen Schmidt havde etableret ny privatvej, dels repareret den gamle; i maj måned 1996. Det kostede rundt regnet 85.000 kroner. Den har en længde af 700 m. og 4 m. bred. Ligeledes gravede han et vandhul på ca. 700 m2 bag ved ladebygningen, i et engareal, og hvor den gamle brønd blev inddraget heri. Pris: 7000 kroner. Der er altid vand, selv i den tørreste sommer, og idyllisk ser det nu ud. Det er også et helt lille paradis for skovens dyr. Peter Petersen Schmidt er jæger, men har aldrig drevet rovdrift, og altid tænkt på bæredygtigheden. Jagt er for naturens skyld, og ikke for sport og konkurrence.! Den 1’ste september 1996 påbegyndte han opførelsen af en ny tilbygning på 100 m2 til stuehuset, der forinden var på 48 m2. Alt arbejdet udførte han selv ! Byggelån på 250.000 kroner. Ejendommen var forinden gældfri.

Jens Petersen Schmidt fik lagt elektrisk lys, og kraft og ind i 1976; telefon på omkring samme tidspunkt. I 1979 fik de lagt nyt eternittag på stuehuset, der forinden var af tjærepap. Omkring 1990 blev der indlagt rindende vand i huset, som inden blev forsynet fra en åben brønd bag staldbygningen. Jens betalte altid kontant, og satte en ære i, ikke at skylde nogen noget.  

Jørgen Petersen Schmidt

2 c.  Jørgen Petersen Schmidt f. 27. februar 1952 På ”Petersminde” Jelsmark, Jels sogn. Døbt i Jels kirke 13 april 1952. Død først i juni 1952, kun 4 mdr. gl. af lungebetændelse. Begr. på Jels kirkegård.

Hans Jørgen Petersen Schmidt

3 c.  Hans Jørgen Petersen Schmidt f. 7. juni 1953 på Gram sygehus, døbt i Jels kirke. Død 1986 i trafikuheld i Hammelev og begr. på Jels kirkegård.  Han boede hos forældrene i fødehjemmet på Jelsmark og arbejdede i en lang periode hos Karl Møller i Nagbøl. Maskinfabrik. Han var en ivrig walkie talkie specialist og havde mange venner inden for området.