_______________________________________________
J E G  S E L V
_______________________________

Peter Petersen Schmidt
________________________________

Navne og datoer.

Når man forsker i ens slægt vil man gerne være korrekt, men det er ikke nemt.

F.eks. bliver en af mine oldemødre i kirkebøgerne oftest nævnt med efternavnet Bork, som slægten også hedder i dag. Min oldemors flotte egenhændige underskrift er stavet Borck. En af hendes sønner Jørgen Petersen Schmidt; min farfar. På hans dåbsattest er en afvigelse på en måned i forskel til kirkebogen. Min farfar brugte en fødselsdato og kirken brugte en anden. Derfor er datoen heller ikke den samme på gravstenen som kirkebogen.

Jeg har spurgt arkivet hvad der er rigtigst. Arkivet siger kirkebogens dato er den rette. Søger man så efter f.eks. emigranter har de måske brugt en anden dato.

Jeg har min oldemors Psalmebog fra 1848, hvor hun har indskrevet alle deres børn. Hver gang de fik en ny skrev hun navn og fødselsdato. En mor ved altid hvornår hendes børn er født.

Kirkebogen er skrevet i 2 eksemplarer og af 2 forskellige personer, så afvigelser forekommer. Kirkebøgerne, ministerieralbog og hovedministeriealbog.

Min oldefar hedder Peter Petersen Schmidt, men underskrev sig P. Smidt. (Schmidt, uden ch) Hans død blev meldt af min farfar Jørgen Petersen Schmidt, men i kirkebogen har man skrevet Peter Petersen Schmidt som var Jørgens bror. Man bør skrive kilde og henvisninger, men det fik jeg ikke gjort i begyndelsen af mit forskning.

Ikke slægtsforskere bliver skræmt bort med 1 linje om slægten og en kvart side med kildehenvisninger,  men for at gøre det nemmere for andre slægtsforskere.

Nogle gange blev I anvendt i stedet for J og V i stedet for U, Psalme i stedet for salme. Tjah; - og hvorfor nu det ?

¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤

1  c.  Peter Petersen Schmidt  f. onsdag den 20 december 1950 kl. 8.05 om morgenen på  Gram  Sygehus og døbt i Jels kirke. Jeg gik i  Jels Folke og Realskole,  og  gik  ud af 7’ende klasse, og blev kasseret på session.
Jeg  er  opvokset  på  ” Petersminde ”, og er  ufaglært,  bygningsarbejder  og  var først  nogle  år på  Jels  Sav  &  Høvleværk hos H. P. Dinesen. Vi skar træ op, lavede gitterspær, sofaborde, havemøbler, inventar, legehuse, jagthytter. Vi byggede parcelhuse og ikke mindst; vi byggede en kirke, ”Nygårdskirken” i Brøndbyøster, en forstad til  København. Den blev fremstillet i elementer i missionshuset i Jels. Vel nok lidt af en verdenssensation, at en kirke bliver fremstillet i et missionshus. Det var hovedsagelig snedker og tømrerarbejde jeg lavede. Senere kom jeg på Jeppesens Savværk i Jels, hvor vi fremstillede sommerhuse. Der blev fremstillet en serie på 104 stk. på ½ år til Kronenbürger Haüser i Tyskland. Jeg havde forinden en kort karriære som landbrugsmedhjælper, hos Mads Schmidt i Bæk, ved Nustrup, og senere hos Jens Andersen, Stubdrup, ved Harte i nærheden af Kolding.
Så var jeg med et sprøjteselskab S 48 fra Kvistgård på Sjælland. Vi sprøjtede mod ukrudt i Skåne i Sverige. Så var jeg i en periode hos et filmselskab, Crone Film fra Farum ved København. Der blev lavet en August Strindberg film på Sønderskovgård ved Brørup, hvor handlingen foregik i 1890’erne. Først med at stille de forskellige ting op, afhente og fremskaffe de forskellige rekvisitter, og senere under selve optagelserne, med at gå til hånde, så nedtage det hele, og reetablere hele området. Da filmfolkene rejste hjem startede jeg hos en murer på den anden side af vejen. Vi byggede en ny ladebygning efter en brand.
Det blev så til Toftlund Byggeindustri, hvor vi byggede nogle boligblokke for Ungdomsbo i Esbjerg, Dieselgården i Padborg og Toftlund Politistation blev ombygget til kostskole.
Hovedsageligt er min tid gået indenfor byggesektoren,  og i en periode var jeg ansat på Pedershåb Maskinfabrik i Brønderslev, hvor vi opførte en produktionshal på 10.000 m2, samt en administrationsbygning på 2.400 m2. Dengang var det Europas største kontorlandskab i et plan, og i e’et stort rum. Så kom jeg i ekspeditionen på Pedershåb, hvor vi lavede trækasser, store, små, søtætte osv. Vi læssede containere, jernbanevagoner, trailere til afhentning næste dag osv. Senere fortsatte jeg som montør for Pedershåb, hvor vi kørte rundt i landet og monterede vinduer og døre, lavet af aluminiumsprofiler. Jeg fortsatte så i ekspeditionen på Plus Garten System i Vejen. Fabrikation af havehegn, carporte m.v. Her læssede vi trailere, som så var klar til afhentning næste dag.
I 1980 fik jeg det ene ben knust i Lindknud v/ Brørup. Det var en langvarig tur at komme igennem, og i 1990 var jeg uheldig igen. En påkørsel af en bilist i Jels, og jeg fik samme ben knust e’en gang til; samt lårbenet. Det er der men af i dag, og lægen har frarådet hårdt belastende arbejde. Jeg tog så et års tid med EDB,  i 1999 - 2000 hos Inter-service i Toftlund, hvor jeg erhvervede et PC-kørekort. Min plan var at få et lettere arbejde, med relation til EDB, men sådan gik det ikke, og den 1 Januar 2002 gik jeg på førtidspension.
Jeg havde fødeejendommen, slægtsejendommen "Petersminde" på Jelsmark i Jels sogn, gennem 4 generationer  i forpagtning i et par år. Herefter blev ejendommen solgt, og de nye ejere overtog stedet den 1 august 1998. 
Min oldefar Peter Petersen Schmidt købte den i 1873, af hustruens (min oldemor) bror, Søren Jørgensen Bork. Den har således været i slægten Schmidt's besiddelse i 125 år og som slægtsejendom endnu længere.
Min oldefar havde en gård på Ørsted Mark i Oksenvad sogn. (Dengang gik Ørsted Mark helt ud til Jelsbjerg; landevejen mellem Jels og Mølby. Han købte den lille ejendom til aftægt. En lille smule jord, ca. 3½ ha. og plads til nogle få kreaturer så han stadig havde lidt at pusle med.
Min Bedstefar Jørgen Petersen Schmidt arvede ejendommen i 1895 efter min oldefar Peter Petersen Schmidt's død. Bygningerne var faldefærdige og han lod nye bygninger opføre i 1903 og døbte ejendommen "Petersminde".

Min far forpagtede ejendommen i 1931 og byggede ny stald og lade samme år. Pris: 4.000 kroner; den gang. Han købte ejendommen i 1935.

Jeg etablerede en ny privatvej til ejendommen, og dels blev den gamle repareret; i maj måned 1996. Det kostede rundt regnet 85.000 kroner. Den har en længde af 700 m. og er 4 m. bred. Ligeledes fik jeg gravet en kunstig sø på ca. 700 m2 bag ved ladebygningen, i et engareal; og hvor den gamle brønd medgik heri. Pris: 7000 kroner. Der er altid vand, selv i den tørreste sommer, og idyllisk ser det nu ud. Det er også et helt lille paradis for skovens dyr. Jeg er jæger, men har aldrig drevet rovdrift, og altid tænkt på bæredygtigheden. Jagt er for naturens skyld, og ikke for sport og konkurrence. Den 1’ste september 1996 påbegyndte jeg opførelsen af en ny tilbygning på 100 m2 til stuehuset, der forinden var på 48 m2. Arbejdet udførte jeg selv.  Byggelånet var på 250.000 kroner. Ejendommen var forinden gældfri.
Mine forældre, Jens Petersen Schmidt og Marie Cecilie fik lagt elektrisk lys og kraft ind i 1976. Telefon på omkring samme tidspunkt. I 1979 fik de lagt nyt tømmer og eternittag på stuehuset, der forinden var af tjærepap. Omkring 1990 blev der indlagt rindende vand i huset, som inden blev forsynet fra en åben brønd bag staldbygningen. Min far betalte altid kontant, og satte en ære i, ikke at skylde andre noget.
I 1984 købte jeg en lille landarbejderbolig, bygget i 1959 for 265.000 kr. Den er på 75 kvadratmeter i stueetagen, og kælder. Tagkonstruktion: Gitterspær. Beliggende på Jelsbjerg, Oksenvad sogn; ikke langt fra min oldefars tidligere gård. Huset døbte jeg "Jelsbjerghus"
Jeg byggede garage og værksted på 24 kvadratmeter, udført i træ, - genbrugsmaterialer.
Huset blev afhændet i 1999 og jeg bor nu i Jels. Jeg er ugift, bor pt. alene, og der er ingen børn.
Af hobby og interesser er der så meget. For eksempel foto, EDB, naturen, skov og strand, skønne haver, hjemlig hygge, teknisk tegning (bygning).
.

.
Mine forældre

Jens Petersen Schmidt og
Marie Cecilie Schmidt, f. Aalling Hansen.

3. C.Jens Petersen Schmidt 
f. 15.  juni 1908  på   ”Petersminde”   Jelsmark,   Jels  sogn, Frøs  herred,  Haderslev amt.  Døbt   i  Jels  kirke.   Konfirmeret  i Jels. Død 3 februar 1996 i Jels, knap 88 år gammel. Begr. på Jels kirkegård. Ægte søn af: Jørgen Petersen Schmidt, handelsmand  og   landmand på  ”Petersminde ”, Jelsmark, Jels sogn og  hustru .Anne Marie Schmidt,  født Sørensen i Bæk, Nustrup sogn. 

Gift  i  Jels  kirke  den 10. marts 1950 til: (2.B.) Marie  Cecilie  Aalling  Hansen f. 17.   januar  1925   på  Askov  mark, Malt  sogn,   Malt   herred,  Ribe  amt. Døbt  i  Askov  Valgmenighedskirken den   29.   marts  1925.
Død 27. december 2010 i Jels og begr. på Jels kirkegård d., 4. januar 2011. Ægte datter af: Mads Hansen, vejmand, Askov Mark, og hustru Maren Aalling Hansen, født Jensen  Aalling.

Jens Petersen Schmidt overtog ejendommen  ”Petersminde” på Jelsmark i 1931 efter forældrene, Jørgen Petersen Schmidt og hustru Anne Marie. Der blev bygget ny stald og lade, samt et lille opmuret hønsehus samme år, til 4000 kroner. Der er 7 tønder land god lerblandet sandmuld beliggende lige op til Stursbøl  Plantage, med gran skov på de to sider, og en flot bred og gammel fredet syren hegn på den tredje side. Smuk og idyllisk beliggenhed ! Stuehuset blev bygget i 1903 af Jørgen Petersen Schmidt, som arvede ejendommen i 1895 efter hans far: Handelsmand og gårdejer på Ørsted Mark i Oksenvad sogn:Peter Petersen Schmidt, som købte den til aftægt i 1875, med plads til nogle kreaturer, som han handlede en del med. Bygninger var da beskrevet som en ruin. Den forgående ejer var: Søren Jørgensen Bork; bror ti l Peter Petersen Schmidt’s hustru, Magdalene Kathrine Bork.
Jens Petersen Schmidt var som faderen handelsmand og landmand. Han handlede med gammelt jern, metaller, ben, klude og hestehår. Hestehår var vinterarbejde, hvor han cyklede rundt for at pynte hestenes haler i omegnen, Jels – Jels Troldkær – Over Jels - Farris – Ørsted – Lerte – Sommersted – Nustrup – Mølby – Oksenvad – Stursbøl – Øster Lindet – Stenderup – Grønnebæk – Haraldsholm – Mikkelborg – og endelig ved midnatstide hjemme på  ”Petersminde”  igen. Det var nogle lange dage, som startede hjemmefra ved syv tiden om morgenen, efter at køerne var malkede. Marie klarede i disse perioder resten hjemme. Han havde tit fire sække med hestehår på cyklen, i regnvejr, sne, slud og blæst, om han så til tider måtte trække den lange tur, nåede han altid hjem, og som regel i godt humør. Der var en meget god pris på hestehår dengang. Børnene  fik lov til at komme op en times tid, og han berettede om dagens hændelser, om bønderne, og hvad de nu fortalte.
Der blev i de lidt mere stille perioder holdt mørkning, en times tid inden petroliumslampen blev tændt. ( Der blev først indlagt elektrisk lys i 1976 ). Han kunne så sidde og fortælle om hans bedsteforældre oppe på gården;  Peter Petersen Schmidt og Magdalene Kathrine Bork, og om  Faderen Jørgen Petersen Schmidt’s stedmoder der var synsk. Stedmoderen havde en søn af første ægteskab som druknede i en nærliggende mergelgrav 17 år gammel. Hun så et syn ved midnatstide, hvor et par løbske heste løb ind på gårdspladsen og løb vognstjerten ind i ladeporten, som splintredes derved. Peter kunne intet se, og sagde: Nu skal du holde op med de tåbeligheder, der er jo intet, hvorpå hun svarede: Nu skal du bare se, der sker noget alvorligt inden længe. Det kom til at passe, for otte dage senere blev den druknede, Christian Damm kørt hjem.
Hans bedsteforældre, Hans Sørensen og  Anna Marie, født Dam, havde en gård i Bæk, ved Nustrup, og en af sønnerne, (bror til Jens’s mor, som også hed Anne Marie), var noget af en slider, kun en stor knægt. Forældrene bad ham tit om at tage den lidt mere med ro, og sørge for at få hvile. ” Jeg kan sove når jeg er død” var svaret.  Han døde kort tid efter af en blodstyrtning.
Moderen Anne Marie, tjente på en af nabogårdene. Det var nærrige folk, hvor tyendet sad for den ene ende af bordet, og spiste halvfordærvet mad. Herskabet sad ved den anden ende, men med en noget
bedre kost; sådan var det mange steder dengang ! Hun tjente sammen med en pige som også var synsk, og en dag hvor herskabet havde inviteret til gilde, var pigen oppe i en anden stue for at hente nogle tallerkner. Hun kom ned i køkkenet, ligbleg i hovedet, og uden tallerkner. Anne Marie spurgte hvad der var galt, og hun svarede at gårdmanden stod i lig oppe i stuen: Nu skal du holde op med det pjat, han sidder da sammen med gæsterne inde ved siden af; så må jeg selv hente de tallerkner svarede Anne Marie. Pigen så meget ulykkelig ud, og sagde at det ville ske noget inden længe. Otte dage senere døde gårdmanden.
Anne Marie havde to søskende, tvillinger: Cathrine Marie og Gertrud Marie.
Gertrud Marie var gift med Wilhelm Murus, født i nærheden af Bremerhafen i Tyskland, ud af en velhavende familie. Hans forældre havde kroeri og landeri her. Tante Mie, som hun blev kaldt, og onkel Murus havde en nabogård til  ”Petersminde”, men på deres gamle dage flyttede de til Sønder Omme, hvor de købte en lille ejendom, nabo til hendes søsterdatter Signe Brink, gift med Ejner Baasch, hvis søn Johannes er elinstallatør og bor i Haderslev. 
Cathrine var gift med Jep Brink, født i Bæk. De havde en lille ejendom i Stursbøl, Oksenvad sogn. Her fik Jørgen og Anne Marie deres brød bagt, idet de havde en mægtig stor indmuret bageovn. En aften Jens var i Stursbøl efter brød, med hest og vogn og ved midnatstide skulle hjem, igennem Stursbøl Plantage, havde han en underlig oplevelse: Da de kommer lige til skovkanten, står hesten stille og ikke tale om at den vil videre. Efter nogle minutter går den ti skridt, og står så igen stille, og sådan fortsætter det de næste halvandet kilometer, indtil de kommer ud til Stursbølhus, hvor der kun var skov på den ene side dengang. Hesten svedte så det skummede, men nu gik den pæn og rolig resten af vejen hjem. Det var under første verdenskrig, og fjorten dage senere var skoven fuld af militær, og vejene vanskelig passable.
I Ødis lå en ret stor gods i tidernes morgen, kaldt Foberslet, (nu Fovslet). Den ejedes af nogle velhavende adelsfolk som havde en usædvanlig smuk datter. I nabosognet lå Drenderupgård, hvor en ondskabsfuld søn, Adelbrandt ville have pigen, Lantolilla. Han friede til hende, men hun bespottede ham, og han svarede: ”Om end jeg skal finde ro i graven, vil jeg dog forvolde den stolte pige sorg” Pigen vovede sig ikke uden en dør, og der går nogle år så modtager hun et brev at Hr. Adelbrandt var faldet i krigen. Om søndagen bad Lantolilla kusken gøre vognen klar, hun ville i kirke. De advarede hende, thi brevet var sikkert falsk, men han svarede: ”I dag vil jeg i kirke, levende eller død” ! Da de nåede Fovslet skov, mødte de Adelbrandts lille hvide hund, og viste at noget var galt. Det varede da heller ikke længe inden Hr. Adelbrandt kom ridende; op på siden af vognen, greb fat i hendes lange lyse hår, og trak hende med sig. Han bandt hendes hår fast til hestens hove og slæbte hende ihjel gennem skoven. Da Adelbrandt senere døde, spøgte der på Foberslet, hans hoved ville ikke finde ro i graven, og befandt sig på loftet. De prøvede alt, sågar at mure den inde men intet hjalp. Gården skiftede herefter ofte ejere
En rig pige gik hen og døde, blev begravet. Om natten kom en dødegraver og hans medhjælper for at grave kisten op, for dengang fik de rige ofte smykker med sig i graven. Hun havde en bred guldring på fingeren men den sad fast, så de skar fingeren af. Pigen vågnede og skreg, så de slog hende ihjel med en spade. Hun har jo kun været skindød.
Det beretter den næste lille episode om, hvor en nabokone var død, og da de kommer ind i kirken med kisten, pikker hun på låget og kommer så ud igen. Den fik dog en lykkelig slutning.
Det var hårrejsende historier, og vel nok af en anden kaliber end det der bliver fortalt nu om dage. Dengang kendte man ikke til fjernsyn, men det var nu ret så  hyggeligt. Lantolilla og Hr. Adelbrandt er en gammel skillingsvise, som er omskrevet mange gange, og fortalt flere steder i landet, end også Norge og Sverige. Nu ikke flere overnaturlige historier for denne gang.
Jens Petersen Schmidt slæbte også træ ud i skoven, med en belgier, en stor kraftig hest. Han gik ud som daglejer på nabogårdene, hvor han hjalp ved tærskning af korn, skokkede korn neg  på marken, lagde gift ud for muldvarpe.
Præcis 50 år solgte han juletræer i Jels – Ørsted – Lerte – Oksenvad og Sommersted. Det foregik med hest og en kassevogn med jernringe. Da han holdt op med at handle med juletræer, sagde befolkningen: Det er ikke rigtig  jul længere, der mangler ligesom noget i gadebilledet. Det var jo et syn man ikke så mage til andre steder sidst i 1970’erne.
Alt foregik på den gammeldags facon hos Jens og Marie. Roerne blev taget op ved håndkraft, og toppet af med en roekniv, samlet op en i hver hånd og slået imod hinanden så jorden kom af. De blev kørt i en roemile, dækket med 30 cm. halm og 30 cm. jord så de ikke frøs om vinteren. Var der hård frost blev jorden brækket op med rydhakke. De blev så per hestevogn kørt ind. Når køerne skulle have fodres blev de en for en skrabet rene med en skrabekniv. Hesten blev fodret med rughakkelse, halm skåret på 3 cm.’ers længde på en hakkelsesmaskine trukket ved håndkraft.
Græs til hø blev slået med le, og når den var vejret sat i hejsere, herefter kørt ind i løs tilstand og saltet.
Korn sat ind i korngulv i laden og tærsket med et transportabelt tærskeværk. Kornet kom i sække og båret op på stuehusloftet. De blev så kørt til Jels mølle og malet, et par sække af gangen. Der var et par hårde vintre med megen sne, da kom kanen frem, kaneklokken sat på hesten, og så af sted til mølle. Køerne malket ved håndkraft, og om sommeren afkølet i en åben brønd, 1,80 meter dyb. Mælken blev leveret ved nærmeste større offentlig vej, idet der er 700 meter privat vej. Der var som regel to mejerispande og dem kørte Jens på cykel, en hang på styret og en stod på stangen. Han kunne endda cykle med dem.
Al vandforsyningen fik de fra en åben brønd, og besværlig var det; når den frøs til om vinteren.
Al brændsel blev samlet i skoven, fri for afgifter. En gammel servitut der gjaldt ejere og efterkommere af  ”Petersminde”. Var der småt med brændsel nogle år, blev der samlet vindvanger, store vindtørrede grene uden bark og hårde som ben. De kom hjem og hugget til pindebrænde med øksen. Det var godt brændsel, men besværligt .
To gange om året blev der slagtet et svin på en hundrede kilo. Der blev hakket, lavet medisterpølse, lungebund, leverpølse. Der blev lavet blodpølse, fedtegrever af flommerne. Medister, stege og lignende blev stegt og smeltet hen i fedt og opbevaret i store lerkrukker. Så kunne de nemt holde sig et halvt år. Når grisen var parteret blev al flæsk saltet og kom i saltbalje, så kunne det holde sig i adskillige måneder.
De havde omkring fjorten æbletræer, masser af ribs, solbær, stikkelsbær, hindbær, kirsebær, blommer og et par pæretræer. Det blev syltet så der var forsyning til næste år, og resten kørte jens ud og solgte. Han avlede også gerne 25 tønder kartofler som blev leveret ude i byen. Hvidkål, rødkål, grønkål og rødbeder solgte han ligeledes, både i byen og på landet.
En overgang handlede han også med antikviteter. Høns havde de naturligvis, og der blev leveret æg hos den lokale købmand.
Til jul blev der bagt mange forskellige slags småkager, kringler og så videre. Alle markredskaber kom ind inden juleaften, så Jerusalems skomager ikke skulle sætte sig på dem. Så vil der ifølge gammel overtro det følgende år give en dårlig avl. 
Han prækede ikke moral men sagde altid: Der er mere mellem himmel og jord end vi forstår sig på og en af hans yndlingssange var: Altid frejdig når du går !
Hans mor døde i 1949 og faderen i 1951. En nabo Marinus Jensen sagde til ham at han ikke kunne gå alene og måtte se at få sig en husbestyrerinde. Kender du da en spurgte Jens, og det gjorde Marinus. Marie Cecilie blev hyret som husbestyreinde, og den 10. marts 1950 var der så bryllup i Jels kirke.
Marie Cecilie har en god lærdom. Hun gik i Malt Bæk skole og tog så et ophold på Skibelund efterskole. Hun har skrevet mange sange gennem tiderne, og nogle har endog været i avisen. Moderen, Maren Aalling Hansen var også dygtig til at skrive sange, og især kristne sange. Det er for dem begge blevet til mange gennem årerne.

Den 9 april 1939.
 
En Foraarmorgen vaagned
jeg til Flyverlarm og støj.
Jeg undrede mig ved,
da jeg opdaged den Haløj.
 
Jeg ud i Gaarden skyndte mig
for Flyverne at se,
og pludselig opdaged
jeg tre sorte Flyvere.
 
De summede og brummede
hvorhen man saa end gik,
at Flyverne var Tyskere,
jeg snart at vide fik.
 
Hvorhen jeg følte, knap jeg ved,
men glad, det var jeg ej,
forstyrret var den danske Fred,
det hued ikke mig.   Men dog, det hjalp jo ikke spor
at tabe alt sit mod,
saa blev kun Sorgen dobbelt stor,
det ogsaa jeg forstod.
 
Derfor jeg holdt paa mit humør,
saa godt jeg kunne det;
men holde sindet glad, som før,
det var nu ikke let.
 
Ak bare Krigen var forbi,
og vi igen fik Fred;
saa kunne det vel ske, at vi
fik Lov at glædes med.  
  
Harbodamhus d. 9 April 1940
Marie Cecilie Aalling Hansen

Damkatastrofen !
Haderslev 8 Juli 1959,   hvor 56 Mennesker omkom.
 
Hvorfor skulle dette hænde
på en stille sommerdag ?
Ak, så brat fra fred til jamme
alting vendtes med et slag.
 
Mange hjerter må nu bløde
over tabet af en kær.
Herre, trøst hver den, som sørger,
vær med dem din nåde nær.
 
Giv, at de hos dig må finde
fred for hjertets klagesuk,
trøst for den bitre ende
på en dag så lys og smuk.
 
Marie Cecilie Schmidt, Jels.
 

Marie Cecilie har ind imellem skrevet om katastrofer og tragedier, som f.eks. om katastrofen på Haderslev Dam, da "Damende" båden forliste. Her under nogle klip fra aviserne Jydske Tidende fra den 9. til den 20. juli 1959 og Dannevirke fra den 9. til den 20. juli 1959 med flere..
Når panikken dræber
Den 8. juli 1959 var vild panik medskyldig I 57 menneskers død på Haderslev dam.

I en bådulykke på Haderslev Dam druknede flere mennesker på lavt vand, selv om de kunne have vadet eller svømmet til bredden gennem det sommervarme søvand.
Katastrofen var et uhyggeligt eksempel på, hvor vigtigt det er at undgå panik ved ulykker.
"Damkatastrofen", som ulykken senere kaldtes i Sønderjylland, fandt sted klokken 17.30 den 8. juli 1959.
Tidspunktet kunne senere aflæses på en passagers armbåndsur. Der var gået i stå da hun sprang i vandet.
Den 8. juli var en varm sommerdag med blå himmel og solskin. På Haderslev Dam sejlede båden "Turisten" afsted fra udflugtsstedet Damende mod Haderslev. Turistbåden, der var beregnet til 35 passagerer, var fyldt op med 100 mennesker i feststemning.

Vintergæk
Julen 1995. Marie Cecilie Schmidt, "Petersminde", Jelsmark
 
Lille hvide vintergæk
når du kækt udspringer,
dine fagre klokker små
bud om våren bringer. 
  Stiger med sin tak til Gud
over træers kroner;
jubler den sin lovsang ud
med de kendte toner. 
 
Gennem vinterens is og sne
voksed spæde blade
og din smukke blomst har gjort
mange hjerter glade. 
  Vintergæk, når snart du ser
liljerne fremkomme
bøjer du dig ydmygt ned;
da er din tid omme. 
 
På hvad i naturen sker
hjertet ofte grunder,
glæder sig hver gang det ser
vårens store under. 
  Også vores tid er kort !
” Herre i det høje
lær os at, som den, vi os
ydmygt for dig bøje. 
 
Du er så yndig, ren og skær
og dit budskab bringer.
snart den lette fuglehær
sig mod himlen svinger.   

Ved Marie Cecilie og
Jens Petersen Schmidt’s        
Bryllup D. 10marts 1950.
Mell: Jeg gik mig hen ad ensom sti………
 
Marie tog fra Hjemmet ud
og drog til  ”Petersminde”;
og nu i Dag hun staar som brud,
Jens Peter fandt sin Kvinde.
Han søgte om og fandt, - og livsskæbnen bandt
En Glæde som ikke forsvandt.
 
Gud Amor tænkte straks parat
de to skal jeg nok finde;
og Pilen traf: Jo akkurat !
- Han skyder bedst i blinde. -
Han lo godt i sit Skjul:Ha, Guldring til Jul,
nu går Lykketærningens Hjul !
 
Nu har vi set dem Haand i Haand
til brudeskamlen vandre,
i Kærligheds og Troskabsaand
de styrke vil hverandre.
vi tror, i tid der gaar, de aar efter aar
faar Lykke ved Samlivets kaar.
 
hvor er der smukt, et herligt syn
et yndigt lille Eden,
et dejligt Hjem ved Skovens Bryn,
et læ for Arnefreden.
” Guds Fred den vil staa vagt og signe Jer Pagt,
hvor Mildhed og Godhed har Magt ! ”
 
Vi er her samlet under Tag
en lille Venneklynge,
som med Jer fejrer Festens Dag,
og frejdig vil vi synge.
Synge Vaarlivets Sag for Fremtidens Dag:
” Til Lykke ! Vort Hurra modtag ! 
.
 
Maren Aalling Hansen, "Harbodamhus" Maltbæk. ( Mor til Marie Cecilie).
 

Marie Cecilie elsker blomster, og havde mange forskellige arter og sorter i haven på ”Petersminde”. Hun kender både arter, sorter, og sågar de latinske plantenavne. Mange af blomsterne tegnede hun om aftenen for tidsfordriv, og de ser meget naturlige ud. Hun har også tegnet vellignende portrætter. Det nedunder afgivne eksempel er dog ikke tegnet af hende, men de ligner.
Jens døde d. 3 februar 1996 på Haderslev Sygehus. Han kom på skadestuen tre dage forinden. Han var oppe i en fire meter høj træstak hjemme i laden for at rage brændsel ned, og rutsjede ned, hvorved han brækkede noget i skulderen. Han har faktisk aldrig været syg, og var åndsfrisk med en god hukommelse lige til det sidste.
Han fik foden knust  i 1960’erne, da hesten trådte på den. Han fik foden i gips, men tog det af straks han kom hjem, passede det daglige arbejde, trods smerter. Kontrol og røntgen 6 uger senere, og foden var helet.
Tre måneder efter flyttede Marie til Jels i en lejlighed. Det blev for trist og besværlig på ”Petersminde” 
Bopæl: Jels.

3 børn:
 
1 c.  Peter Petersen Schmidt, f. 20. dec. 1950 på Gram sygehus, døbt i Jels kirke.

2 c.  Jørgen Petersen Schmidt, f. 27. febr. 1952 på ”Petersminde” Jelsmark, Jels sogn. Døbt i Jels kirke den 13 apr. 1952. Død af lungebetændelse kun 3 måneder gammel og begr. først i juni 1952 på Jels kirkegård. 

3 c.  Hans Jørgen Petersen Schmidt, f. 7.  juni 1953 på Gram sygehus, døbt i Jels kirke. Død 1986. Begr. på Jels kirkegård. 

Peter Petersen Schmidt, bopæl Jels.
1  c.  Peter Petersen Schmidt,  f. 20. december 1950 på  Gram  Sygehus og døbt i Jels kirke. Han gik i  Jels  folke  og  realskole,  og  gik  ud af 7’ende klasse, og blev kasseret på session. Der er ingen børn.
Peter  er  opvokset  på  ” Petersminde ”, Han er  ufaglært,  bygningsarbejder  og  var først  nogle  år på  Jels  Sav  &  Høvleværk hos H. P. Dinesen. De skar træ op, lavede gitterspær, sofaborde, havemøbler, inventar, legehuse, jagthytter. De byggede parcelhuse og ikke mindst; de byggede en kirke, ”Nygårdskirken” i Brøndbyøster, en forstad til  København. Den blev fremstillet i elementer i missionshuset i Jels. Vel nok lidt af en verdenssensation, at en kirke bliver fremstillet i et missionshus. Det var hovedsagelig snedker og tømrerarbejde han lavede. Senere på Jeppesens Savværk i Jels, hvor de fremstillede sommerhuse. Der blev fremstillet en serie på 104 stk. på ½ år til Kronenbürger Haüser i Tyskland. Han havde forinden en kort kariære som landbrugsmedhjælper, hos Mads Schmidt i Bæk, ved Nustrup, og hos Jens Andersen, Stubdrup, ved Harte i nærheden af Kolding.
Han er ugift, bor alene, og der er ingen børn.
Så var han med et sprøjteselskab fra Kvistgård på Sjælland. De sprøjtede mod ukrudt i Sverige. Så en periode hos Crone Film fra København. Der blev lavet en August Strindberg film på Sønderskovgård ved Brørup, hvor handlingen foregik i 1890’erne. Først med at stille de forskellige ting op, afhente og fremskaffe de forskellige rekvisitter, og senere under selve optagelserne, med at gå til hånde, så nedtage det hele, og reetablere hele området. Da filmfolkene rejste hjem startede Han hos en murer på den anden side af vejen.
Det blev så til Toftlund Byggeindustri, hvor de byggede nogle boligblokke for Ungdomsbo i Esbjerg, Diselgården i Padborg og Toftlund Politistation blev ombygget til kostskole.
Hovedsageligt er hans tid gået indenfor byggesektoren,  og i en periode var han ansat på Pedershåb Maskinfabrik i Brønderslev, hvor de opførte en produktionshal på 10.000 m2, samt en administrationsbygning på 2.400 m2. Dengang var det Europas største kontorlandskab i et plan, og i e’et stort rum. Så kom han i ekspeditionen på Pedershåb. Senere fortsatte han som montør for Pedershåb, hvor han kørte rundt i landet og monterede vinduer og døre, lavet af aluminiumsprofiler. Fortsatte så i ekspeditionen på Plus Garten System i Vejen. Fabrikation af havehegn, carporte m.v.
I 1980 fik han sit ben knust i Lindknud, en langvarig tur at komme igennem, og i 1990 var han uheldig igen, en påkørsel af en bilist i Jels, og fik det samme ben knust e’en gang til, samt lårbenet. Det er der men af i dag, og lægen har frarådet hårdt belastende arbejde. Han har så  gået på kursus i et år med EDB,  i 1999 - 2000 hvilket egentlig skulle have givet ham et lettere arbejde, med relation til samme. Den 1 Januar 2002 gik han på førtidspension.
Peter Petersen Schmidt, havde ejendommen i forpagtning i et par år hvorefter den blev solgt til overtagelse 1 august 1998.
Peter Petersen Schmidt havde etableret ny privatvej, dels repareret den gamle; i maj måned 1996. Det kostede rundt regnet 85.000 kroner. Den har en længde af 700 m. og 4 m. bred. Ligeledes gravede han et vandhul på ca. 700 m2 bag ved ladebygningen, i et engareal, og hvor den gamle brønd blev inddraget heri. Pris: 7000 kroner. Der er altid vand, selv i den tørreste sommer, og idyllisk ser det nu ud. Det er også et helt lille paradis for skovens dyr. Peter Petersen Schmidt er jæger, men har aldrig drevet rovdrift, og altid tænkt på bæredygtigheden. Jagt er for naturens skyld, og ikke for sport og konkurrence.! Den 1’ste september 1996 påbegyndte han opførelsen af en ny tilbygning på 100 m2 til stuehuset, der forinden var på 48 m2. Alt arbejdet udførte han selv ! Byggelån på 250.000 kroner. Ejendommen var forinden gældfri.
Jens Petersen Schmidt fik lagt elektrisk lys, og kraft og ind i 1976; telefon på omkring samme tidspunkt. I 1979 fik de lagt nyt eternittag på stuehuset, der forinden var af tjærepap. Omkring 1990 blev der indlagt rindende vand i huset, som inden blev forsynet fra en åben brønd bag staldbygningen. Jens betalte altid kontant, og satte en ære i, ikke at skylde nogen noget. 

2 c.  Jørgen Petersen Schmidt, f. 27. febr. 1952 på ”Petersminde” Jelsmark, Jels sogn. Døbt i Jels kirke den 13 apr. 1952. Død af lungebetændelse kun 3 måneder gammel og begr. først i juni 1952 på Jels kirkegård. 

.
Mine bedsteforældre
 
Jørgen Petersen Schmidt og Anne Marie Schmidt -
født Sørensen
 
7.    Jørgen Petersen Schmidt,  f.  4.  november  1864  på   Ørsted  Mark, Oksenvad sogn. Døbt i Oksenvad kirke. Konfirmeret i Oksenvad. Død 6.  januar 1951  på alderdomshjemmet  ”Dixensminde” i Jels. ê på Jels kirkegård. Ægte søn af gårdejer og handelsmand, Peter Petersen Schmidt på Ørsted Mark og hustru,  Magdalene Kathrine Borck. Moderens alder: 34 år. Faddere:Niels Rosenberg, Jels. Ebbe Aagaard, ibid. Søberg fra Bramdrup.
E i Jels kirke d. 19 juni 1897 med Anne Marie Sørensen P 10 august 1869 i Bæk, Nustrup sogn. Konfirmeret i Nustrup. > 4 april 1949 på ”Petersminde” Jelsmark . ê på Jels kirkegård. Ægte datter af Gårdmand, Hans Sørensen i Bæk og hustru, Anna Marie Damm. Faddere: Niels Fallesen, Kroghs hustru, Søren Nielsen Frank’s hustru, Jockum Dahl, Ungkarl: Nis Peter Nissen Kjær. Alle af Bæk.
Jørgen Petersen Schmidt arvede ”Petersminde” på Jels Mark i Jels sogn, en lille landejendom på 7 tønder land efter faderen, Peter Petersen Schmidt der døde i 1895, 77 år gammel. Peter Petersen Schmidt var gårdejer på Ørsted Mark, men ville have en lille aftægtsejendom, så han købte en faldefærdig ejendom i 1873. Han købte den af hans afdøde kone, Magdelene Karhrine Borck’s halvbroder og søstersøn Søren Jørgensen Bork. Magdelenes   mor, Botelle Rosenbæk, gift med Jørgen Sørensen Bork på Klovtoft, Jels sogn. Hun døde da Magdalene var 5 år, og Jørgen Bork bliver så gift med Mette Marie Schmidt, søster til Peter Petersen Schmidt. På den måde bliver Peter Petersen Schmidt’s søster stedmoder til hans senere tilkommende hustru ! Mette Marie og Jørgen Bork’s søn Søren Jørgensen Bork ejede et par små ejendomme i Klovtoftlund, det vi nu kalder Jels Mark. Det var en af disse ejendomme Peter Petersen Schmidt købte til aftægt. Han nåede imidlertid aldrig ned på ejendommen, idet han døde kort forinden hans planlagte flytning. Jørgen Petersen Schmidt handlede lidt med ejendomme. Han havde en ejendom på Jels Mark nu Klovtoftvej, en lille kilometer fra ”Petersminde”, den solgte han, og købte en anden på Jels Mark, nu Haderslevvej, også en lille kilometer fra Petersminde”. Fødegården (også en lille kilometer fra ”Petersminde”) på Ørsted Mark, som lå på det der i dag hedder Tovskovvej  Gården hedder nu Havrebjerg. Stedet kaldes i folkemunde Jelsbjerg, men egentlig hedder det Oksenvadbjerg. I gamle dage lå Ørsted Mark helt ud til Oksenvad og Jels Mark, men da den nye fra omkørselsvej fra Jels til Haderslev blev bygget, lavede man på lidt om på det med Ørsted Mark og dens beliggenhed. Fødegården havde Jørgen Petersen Schmidt kun i kort tid, nogen franarrede ham den til en urimelig lille sum i en ”brændevinshandel” på Jels Hotel. Lidt rigelig indenbords og en hurtig handel, hvor man lynhurtig fik fat på en skriver, som det hed den gang, og handelen var afgjort. Havde det været nu om dage var handelen blevet erklæret ugyldig. Jørgen Petersen Schmidt spillede kort på Jels Hotel og skyldte en fætter nogle penge. Fætteren købte den lille ejendom på Haderslevvej, men alt for billig.
I et par år havde Jørgen Petersen Schmidt både ”Petersminde” og naboejendommen ”Klovtoftlund”, som var på 14 tønder land, men tiderne i 1903 var dårlige. En i familien, Boy Seneberg, var gift med Karen Schmidt, som var datter af Hans Jensen Schmidt og Inger Kirstine Jørgensen.
Hans Jensen Schmidt var bror  til Peter Petersen Schmidt’s  far, Peter Jensen Schmidt,  hvis  hustru  var søster  til  Peter Jensen Schmidts  hustru, Anne Marie Petersen Jørgensen.
Anne Marie Petersen Jørgensen  og Inger Kirstine  er  døtre  af  gårdejer, Peter Petersen Jørgensen  og  hustru, Karen Justesen   Knud,  Fjelstrup.  Sådan kan  vi blive  ved,  men  tilbage  til naboejendommen ”Klovtoftlund. Boy Seneberg manglede penge til hans gård i nærheden, og da de nu engang var i familie, kautionerede Jørgen for et lån. Senebjerg kunne ikke indfri lånet, og myndighederne drev ejendommen ”Klovtoftlund” på tvangsauktion. Sagfører og kreditorer mødte op en råkold vinterdag, de fik sig nogle gevaldige kaffepuncher, og da de var ved at være i stemning skulle de da have deres ærinde ordnet. Det var slet ikke så let, Jørgens hustru, Anne Marie havde halvpart i ejendommen, og ville ikke sælge, så de måtte gå med uforrettet sag. Jørgen solgte dog ejendommen kort tid efter.
Jørgen Petersen Schmidt, landmand og i særdeleshed handelsmand. Han handlede med gammelt jern, klude, knogler, metaller og hestehår. Han opkøbte store partier grøntsager og kørte ud og solgte. Han handlede med fisk, som blev leveret helt fra Fredericia. Hver år til jul stod handelen på juletræer til det meste af Jels by, Oksenvad, Ørsted, Lerte og Sommersted. Alt dette foregik med hest, en Belgier og en ”kastenwu’n” – kassevogn med jernringe. På markedsdagene i Jels stod han med en telt og solgte forskellige ting.Han havde også en skydetelt.  Pengene var små, men han betalte altid enhver sit. På de 7 tønder land havde de tre – fire jerseykøer, der er mere nøjsomme, og nogle kalve. En griseso og et læg grise, nogle høns, samt en hest.
Den 23 december omkring 1913 tog han til Haderslev med to vognlæs jern, den ene vogn spændt bag efter den anden. Da han havde fået læsset af og fået afregningen var han lige inde og aflægge en bror sin visit. Han havde en kro i Haderslev; det var så småt begyndt at sne og broderen overtalte ham til at blive til dagen efter; det kunne jo være vejret blev bedre. Næste morgen var det kraftig snestorm, men nu måtte Jørgen af sted. Da han kom lige uden for Haderslev, måtte han flere gange ind og have fat på bønderkarlene, så de kunne hjælpe med at kaste fri for sne. De fik en skilling hver gang, men da han kom ud til Thyrashul, ved Hammelev var det fuldkommen umuligt at komme frem. Han fik vognen sat ind et sted, og så på hesteryg, tvær marker. Klokken tolv juleaften var han nået til Talind ved Sommersted. Hesten var udmattet og han kaldte en lille husmand op, for at få lidt natte ly. Der var ikke meget plads her, men de fik et roekammer ryddet så hesten kunne komme ind. Han blev tilbudt kaffe og noget at spise, men det havde han ingen lyst til, det var med at få lidt hvilet i stedet. Han var kommet op på et halmloft, hvor han skulle sove, men det var umuligt, han frøs så tænderne klaprede. I bælg ragende mørke fik han sig balanceret ned af stigen, og ned i stalden. Her fandt han noget halm, og han gav sig til at tørre hesten, så den kunne få varmen, hvad han da også selv fik.
Første juledag sidst på eftermiddagen nåede han hjem på ”Petersminde”. Han gik direkte i seng, og var syg de næste tre dage. Julepynt havde han nået at få købt i Haderslev, men de fleste glaskugler var gået i stykker under den hårde tur.
Jørgen var en sej fyr, slidsom og ikke bange for noget,  hvis nogen kom ham på tværs kunne han godt sige sin mening, men havde også lune og kunne fortælle krøniker. Han cyklede kun sjældent, gik for det meste, - og det også når han ved vintertide drog ud med fist i en trækasse på nakken, og mange gange tvær marker, Han gik skam både til Vamdrup, Nustrup og Sommersted, Farris og så videre.
Hustruen, Anne Marie var ud af en søskendeflok på fem, her af to søstre som var tvillinger. Den ene søster, Gertrud Marie, (opkaldt efter bedstemoderen, Gertrud Iversdatter Aagaard)  var gift med Wilhelm Murrus, som havde en af nabogårdene til ”Petersminde” Den anden søster,
Cathrine Marie, var gift med Jep Petersen Brink, som havde en ejendom i Stursbøl, Oksenvad sogn. Gertrud og Wilhelm solgte senere gården og flyttede til Sønder Omme. Cathrine og Jep Brink solgte også og flyttede til Hjerndrup, hvor de boede i et par år, hvorefter de flytter til Grisbæk ved Bramming.
”Petersminde” er beliggende lige op af Stursbøl Plantage, i nærheden af det vi engang kaldte Troldeskoven, som desværre ikke eksisterer mere. De sidste rester forsvandt den 4 december 1999 under den værste orkan nogen sinde. I tidernes morgen var adressen bare: Pr. Jels. Senere hed det Pr. Sommersted. Så hed det Haderslevvej 50, 6560  Sommersted. Så skiftes der postdistrikt, og det hedder: Haderslevvej 50, Jelsmark, 6630  Rødding. Skovfogeden som havde naboejendommen, var hos kommunen og foreslog at sidevejen til Haderslevvej fik navneforandring. Nu hedder det: Klovtoftlundvej 4, Jels, 6630  Rødding.
Jørgengen Petersen Schmidt og Anne Marie Sørensen fik 3 børn:
3 børn.
1  a.  Hans Petersen Schmidt P 1 september 1897 på Jels Mark. Døbt i Jels kirke 26 september 1897. Ligeledes konfirmeret her.> 29 september 1979 på  ”Højvang” Kragelund” i Bække sogn. ê på Bække kirkegård.
Faddere: Jens Sørensen, Bæk, Nustrup sogn. Jensine Petersen, Jelsmark, Jels sogn. Søren Nygaard, Jelsmark, Jels sogn.
2 b.Magdalene Marie Schmidt P 21 september 1903 på ”Petersminde”. Døbt i Jels kirke og konfirmeret samme sted. > 28 juni 1973 i Holsted. ê  på Holsted kirkegård.
Faddere: Minna Andersen, Stursbøl, Oksenvad sogn. Jens Sørensen, Bæk, Nustrup sogn. Sofie Schmidt, Kjestrup, Jegerup sogn.
3  c. Jens Petersen SchmidtP 15 juni 1908 på ”Petersminde”. Døbt i Jels kirke og konfirmeret samme sted. > 3 februar 1996 på Haderslev Sygehus knap 88 år gammel. ê på Jels kirkegård.
Faddere: Thomas Damgaard, Sommersted. Magdalene Krongaard, Ørsted, Oksenvad sogn. Trine Meyer, Jels.

Jens Sørensen, Bæk, Nustrup sogn er bror til Anne Marie Sørensen. - Jensine Petersen, Jelsmark, Jels sogn og Sofie Schmidt, Kjestrup, Jegerup sogn er søstre til Jørgen Petersen Schmidt.
De var alle tre tvunget i Tysk Skole i Jels.

En af nabogårdene ejedes af Jens Petersen Schmidt, bror til Peter Petersen Schmidt. Den var beliggende for enden af Haderslevvej på Jels Mark. På et gammelt kort betegnes stedet som Jels Sønder Mark. En anden naboejendom ejedes af Gjertrud Marie Sørensen og Wilhelm Murrus. Jens Petersen Schmidt's tante Mie og onkel Murrus som kom fra velstående familie i Bremerhaven, Tyskland, hvor forældrene drev landeri og kroeri.
Bojsnap på Jels Mark, tæt på Ørsted ejedes af Bork familien. Familie til Bork på Klovtoft, hvor Magdalene Kathrine Borck er født. En anden gård, Havrebjerggård på Ørsted Mark, ejedes ligeledes af Bork familien.
.

.
Mine bedsteforældre

Mads Hansen og Maren Aalling Hansen -
døbt, Jensen -  navneændring: Jensen Aalling.

4: Mads Hansen, vejmand i Malt Bæk, Malt sogn v/ Askov. P  5’te September 1879, på Andrupgård i Stepping Sogn. Jordemoder Louise _ _ _ _ _ _  tog imod Barnet. Moder og Barn tager herefter ophold på Fattiggården i Harte, hos ( Navn paa Forstander ) [ Fra fødselsregistreringen i Stepping  ] Døbt i Kolding Kirke Den 16 November 1879. > i Skibelund 1953, ¤ på Malt kirkegård. Uægte søn af fruentimmer Sidsel Marie Hansen på fattiggården i Harte og udlagt som barnefader,  tjenestekarl, Jens Jørgensen af Ødis. På ti månedsdagen før fødslen tjente moderen hos en gårdejer i Ødis. Senest opholdt hun sig   Laue Hansen på Andrupgård i Stepping Sogn. Faddere: Der er ikke nævnt nogen i Kirkebogen. Herefter ophold på Fattiggården i Harte. 
E i Viet  i Malt kirke den 19. September 1920, ungkarl Mads Hansen af Askov Mark, Malt Sogn, født i Stepping 5. September 1879 af pigen Sidsel Marie Hansen som opholdt sig i  Stepping Sogn Gift med pigen Maren Jensen Aalling af Askov Mark, Malt Sogn, født sammesteds 1. August 1880 af forældrene. Husmand Kristen Jensen (Aaling) og Hustru Mette Kathrine Nielsen af Askov Mark, Malt Sogn.
Forlovere: Karl Detlefsen, Gaardejer Egerisgaard, Malt Sogn, Niels Christen Hansen, Boelsmand af Jelshøj, Malt.
Vielsen blev foretaget af Sognepræst Witt-Hansen.
Tillysning 5.-12.-19. September 1920 - Oplysninger er blandt andet indhentet hos den nuværende præst i Malt og Malt Kirkebog C 577 – 8 side 181 nr. 8
1.  A. Maren Aalling Hansen,  fødtJensen Aalling.  Navneforandring 13 april 1905  fra  Maren Jensen P  1 august 1880, døbt  i  Malt  kirke. > 1960 på Haderslev sygehus. ¤ på Malt kirkegård.
Mads Hansen kom i pleje hos en fordrukken smed, som ofte gennembankede plejebørnene for noget som hans egne børn havde gjort. Efter konfirmationen fik Mads plads på ”Ravnholdtgård” v/ Andst, men nogle af de ældre karle fik ham drukken fuld, hvilket medførte bortvisning. Mads tog nu turen på landevejen, med kogespritten som eneste proviant. Således fortsatte han omkring 20 år, og i 1920 er han så uheldig at sove en brandert ud i en halmlade på Foldingbro egnen. Et stykke herfra nedbrænder en lade, og da Mads ikke kan huske hvor han har sovet får han skylden. Han nægter, men ingen kære mor; han bliver dømt og må ind at sidde.
Efter den episode lærer han min bedstemor at kende, og flytter ind hos hende og moderen. Han er vellidt af alle heromkring, lige bortset af moderen. Hun flytter til Neder Jerstal, hvor datteren Kirstine er gift med Gårdmand, Anton Gøeg. Maren og Mads lejer et hus på den anden side af bækken, Maltbæk Mark, aftægtshus til Østergårds. Mads havde problemer med diverse papirer inden brylluppet, det var jo lige efter genforeningen, og da han var født i Stepping, var han tysk statsborger. Maren var højgravid på bryllupsdagen.
Maren og Mads har ikke meget at slå til side med, hun går ud som vaske og kogekone. Mads slår sig på spritten en gang imellem,
og var da også til afvænning på ”Mølkjær” i 1926. Det bedredes, men helt afholdende blev han aldrig. Han var et ejegodt menneske og der var ingen ondt skabt i ham. Lang tid efter den nedbrændte lade fandt de synderen, en pyroman, som hver gang der var begivenheder at fejre i hans familie, følte trang til at se ildebrand. 

Brandsagen. Pyroman: Det var en arbejdsmand, på 47 år fra Maltbæk, som blev arresteret 14 november 1926 og blev idømt 1 års Forbedringshus.
I de senere år arbejdede Maren en del hos en kusine, Sophie Ullerup i Askov, der havde et Fransk vaskeri.
Efter Mads’s død i 1953 flyttede Maren til Neder Jerstal, hos datteren Hedvig Kathrine, der var blevet gift med murermester Valdemar Frisk.
Maren har altid været god til at skrive, og har skrevet et utal af sange og salmer, hvoraf flere har været bragt i avisen. Hun var et meget religiøst menneske.
2: ægte børn:
1.  A.  Hedvig Kathrine Aalling Hansen P 27 Januar 1921, døbt i Askov Valgmenigheds Kirke. E i Bevtoft kirke den 2 November 1948 med  Murermester Valdemar Frisk. Hedvig døde i 1999 og begravedes på Bevtoft kirkegård.
 2.  B.  Marie Cecilie Aalling Hansen  P 17 Januar 1925, døbt i  Askov Valgmenigheds Kirke. E i Jels kirke den 10 Marts 1950 med Jens Petersen Schmidt.
.

.
Mine oldeforældre     

Peter Petersen Schmidt og Magdalene Bork (Borck).

Peter Petersen Schmidt og 1 ægteskab: Magdalene Kathrine Schmidt - født Borck. - 2 ægteskab: Sophie Lauritsen - 3 ægteskab: Kirstine Marie Nielsen.

Peter Petersen Schmidt - Gårdmand og handelsmand på Ørsted Mark, Oksenvad sogn v/ Jels i Haderslev amt. P 26 november 1819 i Knud, Fjelstrup sogn, Haderslev amt. Døbt i Fjelstrup kirke. Konfirmeret i Stepping kirke, Haderslev amt. Opvokset på slægtsgården i Kolstrup, Bjerndrup, Stepping sogn og købte gården på Ørsted Mark i Oksenvad sogn omkring 1861. > d. 19 november1895 på Ørsted Mark, Oksenvad sogn. ê på Oksenvad kirkegård d. 26 november 1895. (Begravet på hans 76 års fødselsdag).
Ægte søn af Peter Jensen Schmidt gårdmand i Kolstrup, Stepping sogn  og hustru: Anne Marie Jørgensen.
1.  E d. 25 marts 1848 (på hendes 18 års fødselsdag) i  Stepping kirke til: Magdalene Kathrine Bork P 25 marts 1830 på Klovtoft, Jels sogn. Døbt i Jels kirke. Konfirmeret samme sted.  > d 11 maj 1872, i barselsseng på Ørsted Mark. ê  d.16 maj på Oksenvad kirkegård.  Ægte datter af gårdmand på Klovtoft i Jels sogn, Jørgen Sørensen Bork og hustru,  Anne Botelle Rosenbæk.
2. E d. 29 september. 1874 i Oksenvad kirke til: Sophie Lauritsen. P 8 oktober 1851 i Lunding, Starup sogn. Døbt samme sted. >6 marts 1875 i barselsseng, på Ørsted Mark. ê  d. 12 marts 1875 på Oksenvad kirkegård. Ægte datter af Niels Lauritsen og hustru, Kirstine Nissen i Lunding.
3. E d. 17 decbr. 1875 i Oksenvad kirke til: Kirstine Marie Nielsen P 24 marts 1848 på Kirkeby Mark, Alslev sogn, uægte datter af  uægte datter: (sådan stod der), Maren Niels’datter og rebslager, Mariager.
Peter Petersen Schmidt havde først slægtsgården i Kolstrup, og omkring 1861 afhændede han gården til Nis Hansen Gellert og hustru Anne Schmidt. De købte gården På Ørsted Mark i Oksenvad sogn ved Jels. Han handlede en del med kreaturer. Han blev gift 3 gange, idet de første 2 hustruer døde i barselsseng. Han fik 17 børn, hvor nogle døde som små. Det sidste barn fik han som 67 årig.
9 Børn af 1’ste ægteskab,1 af 2’den og7 af 3’die. I alt 17 børn.
1. Anne Marie Schmidt, ægte datter, P d. 30 juni 1850  i Kolstrup, døbt i Stepping sogn. > d. ê  på Stepping kirkegård.
2. Anne Marie Schmidt, ægte datter,    P d. 7 september 1853 i Kolstrup, døbt i Stepping sogn. Konfirmeret i Oksenvad sogn. >  1 maj 1944 i Brørup 90 år gammel. ê  på Brørup ny kirkegård.
3. Peter Jørgensen Schmidt, ægte søn, P  7 april 1856 i Kolstrup, døbt i Stepping sogn. Konfirmeret i Oksenvad sogn.
4. Anne Botelle Schmidt, ægte datter,  P 26 juni 1858 i Kolstrup, døbt i Stepping sogn. Konfirmeret i Oksenvad sogn.
5. Mette Marie Schmidt, ægte datter,   P 15 maj 1861 i Kolstrup, døbt i Stepping sogn. > ê  på Stepping kirkegård.
6. Jørgen Petersen Schmidt, ægte søn, P 23 april 1863 på Ørsted Mark, døbt i Oksenvad sogn. Faddere: Jørgen Sørensen Bork, gårdmand på Klovtoft, Jels sogn – Jørgen Petersen Holm, gårdmand i Bjerndrup, Stepping sogn – Anne Sophie Møller, Jels Mark, Jels sogn. > 3 december 1863. ê  på Oksenvad kirkegård.
7. Jørgen Petersen Schmidt, ægte søn, P 4 novbr.1864 på Ørsted Mark, døbt i Oksenvad sogn. Faddere: Mathias Søberg fra Bramdrup Mark v/ Haderslev – Niels Rosenberg, Jels – Ebbe Aagaard.  Konfirmeret i Oksenvad sogn. > januar 1951. i Jels. ê  på Jels kirkegård. (I Oksenvad kirkebog er fødselsdatoen fejlagtigt indført som 3 decbr.).
8. Mette Marie Schmidt, ægte datter,   P 6 maj 1867 på Ørsted Mark, døbt i Oksenvad sogn. Faddere: Kjestine Andersen -  Aalling – Anders Kjær. Konfirmeret samme sted.
9. Martin Petersen Schmidt, ægte søn, P 6 maj 1872 på Ørsted Mark, døbt i Oksenvad sogn. Konfirmeret i
Magdalene Kathrine, > 11 maj 1872, i barselsseng på Ørsted Mark. ê  d.16 maj i Oksenvad kirke.  

#    Andet ægteskab:
Trolovet d. 12 septbr. 1874. Vidner: Hans Petersen Lund ag Grønnebæk, Jels sogn, og Jørgen Rosenberg, Ørsted Mark, Oksenvad sogn. Viet d. 29 septbr. 1874 i Oksenvad kirke til: Sophie Lauritsen.
P 8 oktober 1851 i Lunding, Starup sogn v/ Haderslev.  Døbt samme sted. > 6 marts 1875 i barselsseng, på Ørsted Mark. ê  d. 12 marts 1875 på Oksenvad kirkegård. Ægte datter af Niels Lauritsen og hustru, Kirstine Nissen i Lunding
1 Barn.
1. Magdalene Kirstine Schmidt, ægte datter, P 16 februar 1875 på Ørsted Mark, døbt d. 7 marts 1875 i Oksenvad sogn. Konfirmeret i Oksenvad sogn.
Sophie > i barselsseng d. 6 marts 1875, og ê d. 12 marts 1875 på Oksenvad kirkegård.

#    Tredje ægteskab:
 
Trolovet d. 27 nov. 1875. Vidner: Hans Petersen Lund, Grønnebæk, Jels sogn, og Hans Petersen Schmidt, Jelsbjerg, (Jels Vestermark) Jels sogn. Viet d. 17 decbr. 1875 i Oksenvad kirke til: Kirstine Marie Nielsen
 
P 24 marts 1848 på Kirkeby Mark, Alslev sogn, ( ved Stakkroge, Sønder Omme). uægte datter af  uægte datter: (sådan stod der), Maren Niels’datter (boede på det tidspunkt på Jels Mark i Jels sogn) og rebslager, Mariager.
Ved ægteskabets indgåelse havde hun en uægte søn: Christian Lauritsen Damm, P den 13 august 1873 og > 20 juni 1890, 17 år gammel. ê  på Oksenvad kirkegård.
Børn:
1. Sophie Marie Jensen Schmidt, ægte datter, P 11 februar 1876 på Ørsted Mark, døbt i Oksenvad sogn. > 26 februar 1876, 15 dage gammel. ê  på Oksenvad kirkegård.
2. Peter Jensen Schmidt, ægte søn, P 12 februar 1877 på Ørsted Mark, hjemmedøbt af faderen. > 14 februar 1877, 2 dage gammel. ê på Oksenvad kirkegård.
3. Peter Jørgensen Petersen Schmidt, ægte søn, P 5 januar 1878 på Ørsted Mark, døbt i Oksenvad sogn. Faddere: Peter Jensen Lund – Christian Rosenberg – Peter Nissen Hofbeck, Ørsted. Konfirmeret d. 10 april 1892 i Oksenvad kirke. > 8 maj 1960 på Naffet (navnet på gaden) i Haderslev. ê  på Vamdrup kirkegård.
4. Udøbt, ægte søn, P 7 februar 1880 på Ørsted Mark. > kun 10 timer gammel. ê 10 februar 1880 på Oksenvad kirkegård.
5. Jens Hansen Schmidt, ægte søn, P 28 maj 1882 på Ørsted Mark, døbt d. 28 maj 1882 i Oksenvad sogn. Faddere: Peter Schmidt, Jels Mark, Jels sogn – Marie Schmidt, Lintrup v/ Rødding – Kristian Madsen Rosenberg, Oksenvad.     > 24 februar 1883, 8 måneder gammel. ê  på Oksenvad kirkegård.
6. Sophie Marie Jensen Schmidt, ægte datter, P 3 april 1884 på Ørsted Mark, døbt d. 14 april 1884 i Oksenvad sogn.
7. Hans Hendrik Petersen Schmidt, ægte søn, P 24 november 1886 på Ørsted Mark, døbt i Oksenvad sogn. > 16 januar 1887. ê  19 januar 1887 på Oksenvad kirkegård.
Ved ægteskabets indgåelse havde Kirstine Marie Nielsen en uægte søn: Christian Lauritsen Damm, P den 7 august 1873. Døbt i Jels kirke den 31 august 1873. Udlagt barnefader; Hans Lauritsen Damm i Leert, Oksenvad sogn. Moderens alder, 22 år. Faddere: Iver Jensen Aagaard, Jels – Marie Kjestine Seneberg, Jels – Martin Bjerrum Thomsen, Jels. > 20 juni 1890, 17 år gammel. (Han druknede i en mergelgrav på Ørsted Mark).ê  på Oksenvad kirkegård
Mine oldeforældre

Kristen Jensen Aalling og Mette Kathrine Aalling - født Nielsen.

.
Mine oldeforældre

Sidsel Marie Hansen og Jens Jørgensen

Sidsel Marie Hansen f. 26. December 1848 Paa  Bramdrup  Mark,  Bramdrup  sogn,  ved Kolding.  Ægte  Datter af  Hans Madsen (Holm),  Huusmand  paa Bramdrup  Mark,  og  Hustrue, Dorthea Mads’datter.
Døbt i Bramdrup Kirke Den 4. Marts 1849.
Faddere: Tjenestepige, Kirstine Pedersen – Huusmand, Christen Buchvalds Kone – Niels  Rönning og Hans Hansen – Huusmand, Hans Sørensen. Alle af Bramdrup. 
Død  _ _ _ Begravet _ _ _ paa _ _ _ Kirkegaard.
Sidsel Marie beskrives i Kirkebøgerne som Fruentimmer.

6 Børn:
 
1.   Hans Madsen Holm  f. 14. Maj 1871 paa Bramdrup Mark . Døbt i Bramdrup Kirke.
Uægte  søn  af  Fruentimmer. Sidsel Marie Hansen, 22 aar af Bramdrup.
Udlagt som Barnefader: Ungkarl, Johan Lauesen af Eltang Sogn.
Tjente 10 Maanedsdagen før Fødslen hos Mose _ _ _ _ i Raadvad, Alminde Sogn.
Faddere: 1.  Ane Kirstine Pedersen, Bramdrup. Do. 2.  Ungkarl, Christen Thuesen. Do. 3.  Ungkarl, Jens Hansen.
Konfirmeret i Harte Kirke den 18 Juni 1885, med karakteren Mg / Mg.  Opholdt sig paa Fattiggaarden i Harte, hvor ogsaa Moderen opholdt sig.
Dod  _ _ _  Begravet  _ _ _ paa _ _ _ Kirkegaard. 

2.  Dorthea Kristine Madsen  f. 9. September 1874 paa Bramdrup Mark. Døbt i Bramdrup Kirke den 18 Oktober 1874.
Uægte Datter af Ugift Fruentimmer, Sidsel Marie Hansen.
Udlagt Barnefader: Huusmand, Kristen Madsen af  Vonsild.
Ophold: 9 Maanedsdagen før Fødslen hos Gaardejer, Jessen i Vonsild.
Faddere: 1.  Kristen Barsøe, Harte Bramdrup Mark 2.  Huusmand, Søren Andersen, Harte Bramdrup. 3.  Ungkarl Anton Frederiksen, Bramdrup. 4.  Ungkarl, Niels Kristensen, Bramdrup.
Konfirmeret i Harte Kirke i 1888, med karakteren Mg / Mg. Hun tjener på Fattiggaarden i Harte.
Død 10 .1.1964 begravet d.14.1.1964 på Vissenbjerg Kirkegård

3.  Louise Kjerstine Hansen  f. 2. Maj 1877. Døbt i Kolding Kirke (med navn Louise Kristine Hansen) Den 27. maj  1877.
Uægte Datter af: Pigen  Sidsel Marie Hansen, 28 år af
Udlagt som Barnefader: Søren Mikael Møller, af Århuus. Kirkebogen Vejle Harte opslag 10 - I kirkebogen for Kolding 1873-1881 opslag 207 hedder hunLouise Kirstine Hansen.
Ophold: ikke oplyst. - Faddere: Jomfru Karen Lauersen, Jomfru Stine Lauersen og snedker Kristian Lauersen. - Konfirmeret på Kolding Sygehuus Den 1891.
(I andre sammenhænge er navnet stavet Lovisa Kirstine Hansen).  
død  _ _ _  begravet  _ _ _  på  _ _ _  Kirkegård.

4.  Mads Hansen  f.  5’te September 1879, paa Andrupgaard i Stepping Sogn. Jordemoder Louise _ _ _ _ _ _  tog imod Barnet. Moder og Barn tager herefter ophold paa Fattiggaarden i Harte, hos ( Navn paa Forstander ) [ Fra fødselsregistreringen i Stepping  ]
Døbt i Kolding Kirke Den 16. November 1879. [Opslag 108 i kirkebogen]
Uægte Søn af: Pige, Sidsel Marie Hansen.
Udlagt som Barnefader: Jens Jørgensen, Tjenestekarl af Ødis.
Ophold paa 9 Maanedsdagen før Fødslen paa Andrupgaard i Stepping Sogn.
Faddere: Der er ikke nævnt nogen i Kirkebogen.
Konfirmeret: 
Viet -- 1921 i Malt Kirke, Malt sogn, til: Maren Jensen Aalling. Ægte Datter af: Kristen Jensen Aalling, Huusmand, Stenhugger og Hjemmeslagter; og Hustru: Mette Kathrine, født, Nielsen .
Vidner ved Vielsen:  --------------- 
Død  _ _ _ 1953. Begravet paa Malt Kirkegaard, Malt sogn, ved Vejen. 

5.  Niels Hansen  f. 5. Januar 1883 paa Fattiggaarden i Harte. Døbt i Harte Kirke.
Uægte Søn af Ugifte: Sidsel Marie Hansen.
Udlagt som Barnefader: Der er intet nævnt i Kirkebogen. 
Død  2 Aar gammel. Begravet paa Harte Kirkegaard.